3. Mosebog

13 Og Jehova talte videre til Moses og Aron og sagde: 2 „I det tilfælde at der på legemets hud hos et menneske kommer udslæt eller skurv+ eller en plet, og det på legemets hud bliver til et angreb af spedalskhed,*+ skal han bringes hen til præsten Aron eller til en af hans sønner, præsterne.+ 3 Og præsten skal se på angrebet på legemets hud.+ Når håret på det angrebne sted er blevet hvidt og stedet ser ud til at ligge dybere end legemets hud, er det et angreb af spedalskhed. Og præsten skal se på det, og han skal erklære ham for uren. 4 Men hvis pletten er hvid på legemets hud og den ikke ser ud til at ligge dybere end huden og dens hår ikke er blevet hvidt, skal præsten sætte den angrebne i karantæne+ i syv dage. 5 Og præsten skal se på ham den syvende dag, og hvis angrebet efter sit udseende er standset [og] ikke har bredt sig på huden, så skal præsten sætte ham i karantæne+ i syv dage til.

6 Og præsten skal se på ham den syvende dag for anden gang, og hvis det angrebne sted er blevet blegt og angrebet ikke har bredt sig på huden, så skal præsten erklære ham for ren. Det var skurv. Og han skal vaske sine klæder og være ren. 7 Men hvis skurven umiskendeligt har bredt sig på huden efter at han har ladet sig syne af præsten for at få sin renselse stadfæstet, så skal han lade sig syne for anden gang af præsten,+ 8 og præsten skal se på ham; og hvis skurven har bredt sig på huden, så skal præsten erklære ham for uren. Det er spedalskhed.+

9 I det tilfælde at der kommer et angreb af spedalskhed hos et menneske, så skal han bringes hen til præsten. 10 Og præsten skal se på ham;+ og hvis der er et hvidt udslæt på huden og det har gjort håret hvidt og der er levende råt kød+ i udslættet, 11 er det kronisk spedalskhed+ på legemets hud, og præsten skal erklære ham for uren. Han skal ikke sætte ham i karantæne,+ for han er uren. 12 Og hvis der umiskendeligt bryder spedalskhed ud på huden, og spedalskheden dækker hele huden hos den angrebne fra hoved til fod, så vidt præstens øjne kan se, 13 og præsten har set det, og se, spedalskheden dækker hele hans legeme, så skal han erklære den angrebne for ren.* Det hele er blevet hvidt. Han er ren. 14 Men den dag der viser sig levende kød i det, vil han være uren. 15 Og præsten+ skal se det levende kød, og han skal erklære ham for uren. Det levende kød er urent. Det er spedalskhed.+ 16 I det tilfælde, derimod, at det levende kød heles igen og det bliver hvidt, så skal han komme til præsten. 17 Og præsten skal se på ham,+ og hvis den angrebne er blevet hvid, så skal præsten erklære den angrebne for ren. Han er ren.

18 Og i det tilfælde at der på legemets hud kommer en byld+ og den er blevet lægt, 19 og der på byldens sted er kommet et hvidt udslæt eller en rødlighvid plet, så skal han lade sig syne af præsten. 20 Og præsten skal se på det,+ og hvis det ser ud til at ligge lavere end huden og håret er blevet hvidt, så skal præsten erklære ham for uren. Det er et angreb af spedalskhed. Den er brudt ud i bylden. 21 Men hvis præsten ser på det, og se, der er intet hvidt hår i det og det ligger ikke lavere end huden og det er blegt, så skal præsten sætte ham i karantæne+ i syv dage. 22 Og hvis det umiskendeligt breder sig på huden, så skal præsten erklære ham for uren. Det er et angreb [af spedalskhed]. 23 Men hvis pletten bliver som den er [og] den ikke har bredt sig, er det betændelse+ af bylden; og præsten skal erklære ham for ren.+

24 Eller i det tilfælde at der på legemets hud kommer et brandsår og det rå kød i brandsåret bliver til en rødlighvid eller en hvid plet, 25 så skal præsten se på det; og hvis håret er blevet hvidt i pletten og den ser ud til at ligge dybere end huden, er det spedalskhed. Den er brudt ud i brandsåret, og præsten skal erklære ham for uren. Det er et angreb af spedalskhed. 26 Men hvis præsten ser på det, og se, der er intet hvidt hår i pletten og den ligger ikke lavere end huden og den er bleg, så skal præsten sætte ham i karantæne i syv dage. 27 Og præsten skal se på ham den syvende dag. Hvis den umiskendeligt breder sig på huden, så skal præsten erklære ham for uren. Det er et angreb af spedalskhed. 28 Men hvis pletten bliver som den er [og] ikke har bredt sig på huden og den er bleg, er det et udslæt i brandsåret; og præsten skal erklære ham for ren, for det er en betændelse i brandsåret.

29 I det tilfælde at der hos en mand eller en kvinde kommer et angreb [af en hudsygdom] på hovedet eller på hagen, 30 så skal præsten+ se angrebet; og hvis det ser ud til at ligge dybere end huden, og håret på det er gult og sparsomt, så skal præsten erklære vedkommende for uren. Det er et unormalt håraffald.+ Det er spedalskhed på hovedet eller på hagen. 31 Men i det tilfælde at præsten ser angrebet af det unormale håraffald, og det ikke ser ud til at ligge dybere end huden og der ikke er sort hår i det, så skal præsten sætte den der er angrebet af det unormale håraffald i karantæne+ i syv dage.+ 32 Og præsten skal se på angrebet den syvende dag; og hvis det unormale håraffald ikke har bredt sig og der ikke er kommet gult hår i det, og stedet med det unormale håraffald+ ikke ser ud til at ligge dybere end huden, 33 så skal han lade sig barbere, men han skal ikke lade stedet med det unormale håraffald barbere;+ og præsten skal sætte [den der er angrebet af] det unormale håraffald i karantæne i syv dage til.

34 Og præsten skal se på stedet med det unormale håraffald den syvende dag; og hvis det unormale håraffald ikke har bredt sig på huden, og stedet ikke ser ud til at ligge dybere end huden, så skal præsten erklære ham for ren;+ og han skal vaske sine klæder og være ren. 35 Men hvis det unormale håraffald umiskendeligt breder sig på huden efter at hans renselse er stadfæstet, 36 så skal præsten+ se ham; og hvis det unormale håraffald har bredt sig på huden, behøver præsten ikke at undersøge om der er gult hår; han er uren. 37 Men hvis det unormale håraffald efter sit udseende er standset og der er vokset sort hår ud på stedet, er det unormale håraffald helbredt. Han er ren, og præsten skal erklære ham for ren.+

38 I det tilfælde at der hos en mand eller en kvinde kommer pletter,+ hvide pletter, på deres legemes hud, 39 så skal præsten+ se på det; og hvis pletterne på deres legemes hud er bleghvide, er det et godartet udslæt. Det er brudt ud på huden. Han er ren.

40 I det tilfælde at en mand bliver skaldet+ på hovedet, er han isseskaldet. Han er ren. 41 Og hvis hans hoved bliver skaldet foran,* er han pandeskaldet. Han er ren. 42 Men i det tilfælde at der kommer et rødlighvidt angreb [af en hudsygdom] på hans skaldede isse eller pande, er det spedalskhed der bryder ud på hans skaldede isse eller pande. 43 Og præsten+ skal se på ham; og hvis der er et udslæt af et rødlighvidt angreb [af en hudsygdom] på hans skaldede isse eller pande af samme udseende som spedalskhed på legemets hud, 44 er han spedalsk.* Han er uren. Præsten kan uden videre erklære ham for uren. Han er angrebet [af spedalskhed] på hovedet. 45 Med hensyn til den spedalske, den som er angrebet, så skal hans klæder være sønderrevne,+ og hans hoved[hår] skal være uplejet,+ og han skal tildække overskægget*+ og råbe: ’Uren, uren!’+ 46 Alle de dage han er angrebet, vil han være uren. Han er uren. Han skal bo for sig selv. Uden for lejren+ skal hans bolig være.

47 I det tilfælde at der kommer et angreb af spedalskhed på en klædning, hvad enten det er en ulden klædning eller en lærredsklædning, 48 eller i kædegarn+ eller skudgarn af hør eller uld, eller på et skind eller på noget som helst der er lavet af skind,+ 49 og angrebet da er gulgrønt eller rødligt på klædningen eller skindet eller i kædegarnet eller skudgarnet eller på den pågældende ting af skind, er det et angreb af spedalskhed, og man skal vise præsten det. 50 Og præsten+ skal se angrebet, og han skal sætte det angrebne i karantæne+ i syv dage. 51 Når han har set angrebet den syvende dag [og konstateret] at angrebet har bredt sig på klædningen eller i kædegarnet eller skudgarnet+ eller på skindet — hvilken anvendelse skindet end måtte være lavet til — er angrebet ondartet spedalskhed.+ Det er urent. 52 Og han skal brænde klædningen eller kædegarnet eller skudgarnet af uld eller hør,+ eller en hvilken som helst ting af skind hvorpå angrebet måtte være, for det er ondartet+ spedalskhed. Det skal brændes i ild.

53 Men hvis præsten ser på det, og se, angrebet har ikke bredt sig på klædningen eller i kædegarnet eller skudgarnet eller på den pågældende ting af skind,+ 54 så skal præsten påbyde at de vasker det hvori angrebet er, og han skal sætte det i karantæne i syv dage til. 55 Og præsten skal se på det angrebne efter at det er vasket ud, og hvis angrebet ikke har ændret udseende er det urent, selv om angrebet ikke har bredt sig. Du skal brænde det i ild. Det er en fordybning på et tyndslidt sted på dets underside eller dets overside.

56 Men hvis præsten har set på det, og se, det angrebne sted er blegt efter at det er vasket ud, så skal han rive det ud af klædningen eller skindet eller kædegarnet eller skudgarnet. 57 Men hvis det stadig viser sig på klædningen eller i kædegarnet eller skudgarnet+ eller på den pågældende ting af skind, er det i udbrud. Hvad angrebet end er i, skal du brænde+ det i ild. 58 Med hensyn til klædningen eller kædegarnet eller skudgarnet eller den pågældende ting af skind som du vasker, så skal det vaskes for anden gang når angrebet er forsvundet fra dem; og det skal være rent.

59 Dette er loven om angreb af spedalskhed på en klædning af uld eller lærred,+ eller i kædegarn eller skudgarn, eller på en eller anden ting af skind, for at man kan erklære den for ren eller uren.“