Jonas
2 Da bad Jonas til Jehova sin Gud* fra fiskens indre+ 2 og sagde:
„I min kval råbte jeg til Jehova,+ og han svarede mig.+
Fra Sheʹols* skød råbte jeg om hjælp.+
Du hørte min røst.+
3 Da du kastede mig i dybet, i det åbne havs hjerte,+
omsluttede strømmen mig.
Alle dine brodsøer og dine bølger
— mig overskyllede de.+
5 Vandene omslyngede mig lige til sjælen;+ selve havdybet* omsluttede mig.
Tang var viklet om mit hoved.
6 Til bjergenes sokler sank jeg ned.
Jordens slåer var [stængt] bag mig for stedse.
Men op fra gravens dyb bragte du mit liv, Jehova min Gud.+
7 Da min sjæl* blev svag i mig,+ huskede jeg på Jehova.+
Og min bøn nåede ind til dig i dit hellige tempel.+
8 De som ærer værdiløse, tomme guder, svigter deres loyale hengivenhed.+
9 Men jeg vil med højlydt taksigelse bringe slagtofre til dig.+
Hvad jeg har lovet, vil jeg holde.+ Frelsen tilhører Jehova.“+
10 Så talte Jehova til fisken, og den spyede Jonas op på det tørre land.+