5. Mosebog
14 I er sønner af Jehova jeres Gud.+ I må ikke rive flænger+ i jer eller rage jer skaldede+ på panden* for en død. 2 Du er nemlig et helligt folk+ for Jehova din Gud, og Jehova har udvalgt dig til at være hans folk, en særlig ejendom+ blandt alle de folk der er på jordens flade.
3 Du må ikke spise noget som helst der er en vederstyggelighed.+ 4 Dette er de dyr du må spise:+ okse, får og ged, 5 hjort og gazelle, rådyr,+ vildged, antilope,* vildfår og gemse;* 6 og ethvert dyr der har spaltede klove og har en fuld kløft der deler klovene i to, [og som] tygger drøv* blandt dyrene.+ Det må I spise. 7 Kun disse må I ikke spise af dem der tygger drøv eller som har kløftede, spaltede klove: kamelen,+ haren+ og klippegrævlingen,+ for de tygger nok drøv, men har ikke spaltede klove. De er urene for jer. 8 Også svinet,+ for det har spaltede klove, men [tygger] ikke drøv. Det er urent for jer. I må ikke spise noget af deres kød, og I må ikke røre ved døde dyr af deres slags.+
9 Dette kan I spise af alt hvad der er i vandet: Alt hvad der har finner og skæl kan I spise.+ 10 Men alt hvad der ikke har finner og skæl, må I ikke spise.+ Det er urent for jer.
11 Alle rene fugle må I spise. 12 Men dette er dem I ikke må spise af: ørnen, fiskeørnen* og den grå grib,*+ 13 den røde glente,* den sorte glente+ og glenten* efter dens art;* 14 og alle ravne+ efter deres art; 15 samt strudsen,*+ uglen,* mågen og falken efter dens art; 16 den lille ugle,* skovhornuglen+ og svanen,* 17 pelikanen,+ ådselgribben og skarven, 18 storken og hejren efter dens art, hærfuglen og flagermusen.+ 19 Og alle vingede vrimlende smådyr er urene for jer.+ De må ikke spises. 20 Alle rene flyvende skabninger må I spise.
21 I må ikke spise noget som helst der er selvdødt.*+ Du kan give det til udlændingen der bor fast inden for dine porte, så han kan spise det, eller det kan sælges* til en fremmed; for du er et helligt folk for Jehova din Gud.
Du må ikke koge et kid i dets moders mælk.+
22 Du skal uden undtagelse give tiende* af hele udbyttet af din sæd, det som vokser frem på marken år efter år.+ 23 Og foran Jehova din Gud, på det sted han* udvælger for at lade sit navn bo dér, skal du spise tienden af dit korn,+ din nye vin og din olie og de førstefødte af dit hornkvæg og dit småkvæg,+ for at du kan lære at frygte Jehova din Gud alle dage.+
24 Og hvis rejsen er for lang for dig,+ så du ikke kan tage det med, da det sted som Jehova din Gud udvælger for at knytte sit navn dertil,+ er for langt borte fra dig, (fordi Jehova din Gud velsigner dig,)+ 25 så skal du omsætte det i penge og pakke pengene ind [og tage dem med] i din hånd og rejse til det sted som Jehova din Gud udvælger. 26 Og du skal give pengene for hvad din sjæl end måtte ønske+ af hornkvæg og småkvæg og vin og stærke drikke+ og hvad din sjæl end måtte forlange af dig; og du skal spise dér foran Jehova din Gud og fryde dig,+ du og din husstand. 27 Og levitten som er inden for dine porte, ham må du ikke svigte,+ for han har ingen andel og arvelod sammen med dig.+
28 Efter tre års forløb skal du bringe hele tienden af din afgrøde i det år ud+ og lægge den inden for dine porte. 29 Og levitten+ skal komme — for han har ingen andel og arvelod sammen med dig — og den fastboende udlænding+ og den faderløse og enken,+ som er inden for dine porte, og de skal spise og blive mætte, for at Jehova din Gud kan velsigne+ dig i alt+ hvad din hånd gør.