7 Da viste Jehova sig for Aʹbram og sagde: „Dit afkom+ giver jeg dette land.“+ Derpå byggede han et alter dér for Jehova, som havde vist sig for ham.

6 Og han troede* på Jehova;+ da tilregnede han ham det som retfærdighed.+

5 Og dit navn skal ikke mere være Aʹbram,* men dit navn skal være Abraham,* for det vil jeg gøre dig til: fader til en mængde nationer.

19 Jeg har jo stiftet bekendtskab med ham for at han kan give sine sønner og sit hus efter sig påbud, så de holder sig til Jehovas vej ved at øve retfærdighed og ret,+ for at Jehova kan opfylde på Abraham hvad han har udtalt om ham.“+

39 Som svar sagde de til ham: „Vor fader er Abraham.“+ Jesus sagde til dem: „Hvis I er Abrahams børn,+ så gør Abrahams gerninger.

11 Og han fik et tegn,+ nemlig omskærelse, som segl* på retfærdigheden af den tro han havde mens han var uomskåren, for at han kunne blive fader+ til alle som tror+ mens de er uomskårne, for at retfærdighed kan blive dem tilregnet,

16 Nu blev løfterne udtalt til Abraham+ og til hans afkom.+ Der siges* ikke: „Og til dine efterkommere,“ som når der er mange, men, som når der er én:+ „Og til dit afkom,“+ som er Kristus.+

17 Det var ved tro at Abraham, da han blev prøvet,+ så godt som ofrede* Isak, ja, han som med glæde havde taget imod løfterne søgte* at ofre [sin] enestefødte,+

23 og det skriftsted blev opfyldt som siger: „Abraham troede på Jehova,* og det blev tilregnet ham som retfærdighed,“+ og han blev kaldt „Jehovas* ven“.+