2 Om natten græder hun heftigt,+ og tårerne er på hendes kinder.+

Blandt alle sine elskere har hun ingen trøster.+

Alle hendes venner har forrådt hende.+ De er blevet hendes fjender.+

19 Jeg kaldte på dem som elskede mig.+ De narrede mig.

Mine præster og mine ældste* udåndede i byen,+

mens de søgte efter noget de kunne spise, så de kunne give deres sjæl ny styrke.+