5. Mosebog
10 På det tidspunkt sagde Jehova til mig: ’Tilhug dig to stentavler ligesom de første+ og kom op til mig på bjerget; lav dig også en ark af træ.+ 2 Så vil jeg på tavlerne skrive de ord der stod på de første tavler, som du knuste, og du skal lægge dem i arken.’ 3 Så lavede jeg en ark af akacietræ og tilhuggede to stentavler ligesom de første+ og gik op på bjerget med de to tavler i hånden. 4 Så skrev han på tavlerne det samme som først stod skrevet,+ De Ti Ord,*+ som Jehova havde talt til jer på bjerget ud fra ilden+ den dag I var forsamlet,+ hvorpå Jehova gav mig dem. 5 Så vendte jeg om og gik ned fra bjerget+ og lagde tavlerne i den ark som jeg havde lavet, og dér er de blevet, sådan som Jehova havde påbudt mig.+
6 Og Israels sønner drog fra Beʹerot Beʹne-Jaʹakan+ til Moseʹra. Dér døde Aron, og han blev begravet dér;+ og hans søn Eleaʹzar blev præst i hans sted.+ 7 Derfra drog de til Gudgoʹda, og fra Gudgoʹda til Jotbaʹta,+ et land med regnflodsdale fyldt med vand.
8 På den tid skilte Jehova Leʹvis stamme ud+ til at bære Jehovas pagts ark,+ til at stå foran Jehova for at gøre tjeneste for ham,+ og til at velsigne i hans navn, [som de har gjort] til den dag i dag.+ 9 Det er derfor Leʹvi ikke har fået nogen andel og arvelod+ sammen med sine brødre. Jehova er hans arvelod, sådan som Jehova din Gud har sagt ham.+ 10 Og jeg blev* på bjerget samme [antal] dage som første gang, fyrre dage og fyrre nætter,+ og Jehova hørte på mig også denne gang.+ Jehova ville ikke ødelægge dig.+ 11 Så sagde Jehova til mig: ’Rejs dig, sæt dig i spidsen for folket til opbrud, så de kan gå ind og tage det land i besiddelse som jeg har svoret over for deres forfædre at ville give dem.’+
12 Og nu, Israel, hvad beder Jehova din Gud dig om+ andet end at frygte+ Jehova din Gud, så du vandrer på alle hans veje+ og elsker ham+ og tjener Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl;+ 13 at holde Jehovas bud og hans forskrifter+ som jeg pålægger dig i dag, til dit bedste?+ 14 Se, himmelen,+ ja himlenes himle, jorden+ og alt hvad der er på den, tilhører Jehova din Gud. 15 Kun dine forfædre fattede Jehova hengivenhed for, så han elskede dem og udvalgte deres afkom efter dem,+ ja jer, ud af alle folkene, som det er den dag i dag. 16 Og I må omskære jeres hjerters forhud+ og ikke gøre jeres nakker stive mere.+ 17 For Jehova jeres Gud er gudernes Gud*+ og herrernes Herre,*+ den store, vældige og frygtindgydende Gud,*+ der ikke behandler nogen med partiskhed+ eller tager imod bestikkelse,*+ 18 som skaffer den faderløse og enken ret+ og elsker den fastboende udlænding+ så han giver ham brød og en kappe. 19 I må også elske den fastboende udlænding,+ for I var selv fastboende udlændinge i Ægyptens land.+
20 Jehova din Gud skal du frygte.+ Ham skal du tjene,+ og ham skal du holde dig til,+ og ved hans navn skal du sværge.+ 21 Han er din lovsang,*+ og han er din Gud, som over for dig har gjort disse store og frygtindgydende gerninger som dine øjne har set.+ 22 Med halvfjerds sjæle drog dine forfædre ned til Ægypten,+ og nu har Jehova din Gud gjort dig så talrig som himmelens stjerner.+