4. Mosebog
19 Og Jehova talte videre til Moses og Aron idet han sagde: 2 „Dette er en lovbestemmelse som Jehova har påbudt idet han siger: ’Sig til Israels sønner at de skal skaffe dig en sund rød ko* som ingen legemsfejl har+ [og] som man aldrig har lagt åg på.+ 3 Og I skal overgive den til præsten Eleaʹzar, og han skal føre den ud uden for lejren, og man* skal slagte den foran ham. 4 Og præsten Eleaʹzar skal med sin finger tage noget af dens blod og stænke dette blod hen imod mødeteltets forside syv gange.+ 5 Derpå skal koen brændes* i hans påsyn. Dens hud og dens kød og dens blod samt dens skarn skal brændes.*+ 6 Og præsten skal tage cedertræ+ og isop+ og karmoisinrødt+ garn og kaste det ind i bålet hvor koen brændes. 7 Og præsten skal vaske sine klæder og bade sit legeme i vand, og derefter kan han gå ind i lejren; men præsten skal være uren til aften.
8 Og den der brændte den, skal vaske sine klæder i vand og bade sit legeme i vand,+ og han skal være uren til aften.
9 Og en mand der er ren skal samle koens aske+ og lægge den på et rent sted uden for lejren; og den skal opbevares for Israels sønners forsamling og bruges til renselsesvand.*+ Det er et syndoffer. 10 Og den der samler koens aske skal vaske sine klæder og være uren til aften.+
Og det skal være en ordning der varer ved for Israels sønner og den fastboende udlænding der opholder sig iblandt dem.+ 11 Den der rører ved det døde legeme af en hvilken som helst menneskesjæl*+ skal være uren i syv dage.+ 12 Han skal lade sig rense for synd med det på den tredje dag,+ og den syvende dag er han ren. Men hvis han ikke lader sig rense for synd på den tredje dag, så er han ikke ren den syvende dag. 13 Enhver der rører ved en død, ved en hvilken som helst menneskesjæl* der dør, og som ikke lader sig rense for synd, har besmittet Jehovas teltbolig,+ og den sjæl* skal udryddes af Israel.+ Da renselsesvandet+ ikke er blevet kastet på ham, er han fortsat uren. Hans urenhed er stadig på ham.+
14 Dette er den lov der gælder i tilfælde af at et menneske dør i et telt: Enhver der går ind i teltet, og enhver der er i teltet, er uren i syv dage. 15 Og ethvert åbent kar+ der ikke er tilbundet med noget låg,* er urent. 16 Og enhver der på åben mark rører ved en der er dræbt med sværd,+ eller ved en der er død [på anden måde], eller ved en menneskeknogle,+ eller ved en grav, er uren i syv dage. 17 Og man skal til den urene tage noget af støvet fra det brændte syndoffer og komme rindende vand på det i et kar. 18 Derpå skal en mand der er ren,+ tage isop+ og dyppe den i vandet og stænke det på teltet og alle karrene og de sjæle der har været i det og på den der har rørt ved knoglen eller den dræbte eller den [på anden måde] døde eller graven. 19 Og den rene skal stænke det på den urene på den tredje dag og den syvende dag og rense ham for synd den syvende dag;+ og han skal vaske sine klæder og bade sig i vand, og han skal være ren om aftenen.
20 Men den mand som er uren og som ikke lader sig rense for synd, den sjæl skal udryddes+ af menigheden, for det er Jehovas helligdom han har besmittet. Der er ikke kastet renselsesvand på ham. Han er uren.
21 Og det skal være en ordning der varer ved for dem, at den der stænker renselsesvandet skal vaske sine klæder;+ også den der rører ved renselsesvandet. Han er uren til aften. 22 Og alt hvad den urene rører ved, er urent,+ og den sjæl der rører ved det, er uren til aften.’“+