22 For Menneskesønnen går bort, sådan som det er blevet bestemt,+ men ve det menneske der forråder ham!”+

12 Mens jeg var hos dem, plejede jeg at våge over dem+ for dit navns skyld, det navn du har givet mig, og jeg har beskyttet dem, og ingen af dem er gået tabt,+ undtagen den ene der skulle gå tabt*+ for at skriftstedet kunne blive opfyldt.+