-
Markus 2:3-12Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
-
-
3 Og man kom til ham med en lam mand som blev båret af fire mænd.+ 4 Men de kunne ikke få ham helt hen til Jesus på grund af de mange mennesker, så de fjernede taget oven over Jesus, og efter at have lavet en åbning firede de båren med den lamme mand ned. 5 Da Jesus så deres tro,+ sagde han til manden: “Mit barn, dine synder er blevet tilgivet.”+ 6 Nogle af de skriftlærde var til stede, og de sad og tænkte i deres hjerte:+ 7 “Hvorfor siger han sådan? Det er jo blasfemi. Hvem andre end Gud kan tilgive synder?”+ 8 Men Jesus var straks klar over* at de tænkte sådan, så han sagde til dem: “Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte?+ 9 Hvad er lettest at sige til den lamme: ‘Dine synder er blevet tilgivet’ eller ‘Rejs dig op, tag din båre og gå’? 10 Men for at I kan vide at Menneskesønnen+ har myndighed til at tilgive synder på jorden+ ...” Så sagde han til den lamme mand: 11 “Jeg siger dig: Rejs dig op, tag din båre og gå hjem.” 12 Han rejste sig straks op, tog båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen. De var alle forbløffede, og de lovpriste Gud og sagde: “Vi har aldrig set noget lignende.”+
-