22 Tvunget af* ånden rejser jeg nu til Jerusalem, selvom jeg ikke ved hvad der skal ske med mig der, 23 ud over at den hellige ånd i den ene by efter den anden igen og igen fortæller mig at der venter mig fængsel og trængsler.+

11 Han kom hen til os og tog Paulus’ bælte, bandt sine fødder og hænder med det og sagde: “Den hellige ånd siger: ‘Sådan vil den mand der ejer dette bælte, blive bundet af jøderne i Jerusalem,+ og de vil overgive ham til folk fra nationerne.’”+

23 Er de tjenere for Kristus? Jeg svarer som en vanvittig: Jeg overgår dem! Jeg har slidt mere end nogen anden,+ været mere i fængsel,+ er blevet slået utallige gange og har ofte været tæt på at dø.+ 24 Fem gange har jeg af jøderne fået 40 slag på nær ét,+ 25 tre gange er jeg blevet slået med stokke,+ én gang er jeg blevet stenet,+ tre gange har jeg oplevet skibsforlis,+ et helt døgn har jeg tilbragt på åbent hav. 26 Jeg har ofte været på rejse, været i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare blandt mine egne landsmænd,+ i fare blandt folk fra nationerne,+ i fare i byerne,+ i fare i ørkenen, i fare på havet, i fare blandt falske brødre. 27 Jeg har slidt og slæbt, haft mange søvnløse nætter+ og har sultet og tørstet,+ ja, ofte har jeg ikke haft noget mad,+ jeg har måttet udholde kulde, og jeg har manglet tøj.*

28 Foruden alt dette udefra er der noget som vælter ind over mig hver dag,* nemlig bekymringen for alle menighederne.+

24 Nu glæder jeg mig over at lide for jeres skyld.+ Jeg gennemgår hvad jeg endnu mangler af fysiske prøvelser for Kristus’ skyld, til gavn for menigheden, den krop han er hoved for.+

12 Det er derfor jeg gennemgår disse lidelser,+ men jeg skammer mig ikke over det,+ for jeg kender den Gud jeg har fået tro på, og jeg har tillid til at han kan beskytte det jeg har overgivet til ham, indtil dagen kommer.+