Anden Mosebog
29 Det her er hvad du skal gøre for at hellige dem til at tjene som præster for mig: Tag en ungtyr og to fejlfri væddere,+ 2 usyrnet brød, usyrnede ringformede brød tilsat olie og usyrnede fladbrød penslet med olie.+ Du skal lave dem af fint hvedemel 3 og lægge dem i en kurv og frembære dem i kurven+ og føre tyren og de to væddere frem.
4 Du skal tage Aron og hans sønner hen til mødeteltets indgang+ og vaske dem med vand.+ 5 Så skal du tage klæderne+ og iføre Aron den lange kjortel, efodens ærmeløse overklædning, efoden og bryststykket, og du skal binde efodens vævede bælte så det sidder fast om livet på ham.+ 6 Du skal sætte turbanen på hans hoved og anbringe det hellige indvielsestegn* på turbanen;+ 7 og du skal tage salveolien+ og hælde den over hans hoved og salve ham.+
8 Så skal du føre hans sønner frem og give dem de lange kjortler på+ 9 og binde skærfene om dem, om Aron og hans sønner, og give dem deres hovedbeklædning på; og præsteembedet skal være deres som en varig ordning.+ Sådan skal du indsætte Aron og hans sønner til at tjene som præster.*+
10 Du skal nu føre tyren hen foran mødeteltet, og Aron og hans sønner skal lægge deres hænder på tyrens hoved.+ 11 Slagt tyren foran Jehova, ved indgangen til mødeteltet.+ 12 Kom noget af tyrens blod på din finger og stryg det på altrets horn,+ og hæld resten af blodet ud ved foden af altret.+ 13 Tag så alt det fedt+ der dækker indvoldene, fedtet på leveren og begge nyrerne og det fedt der er på dem, og brænd det på altret så der stiger røg op.+ 14 Men tyrens kød og dens hud og tarmindhold skal du brænde uden for lejren. Det er et syndoffer.
15 Tag så den ene vædder, og Aron og hans sønner skal lægge deres hænder på vædderens hoved.+ 16 Slagt vædderen og tag dens blod og stænk det på alle sider af altret.+ 17 Du skal partere vædderen og vaske indvoldene+ og skankene og lægge delene på altret sammen med hovedet. 18 Du skal brænde hele vædderen så der stiger røg op fra altret. Det er et brændoffer til Jehova, en behagelig* duft.+ Det er et ildoffer til Jehova.
19 Derefter skal du tage den anden vædder, og Aron og hans sønner skal lægge deres hænder på vædderens hoved.+ 20 Slagt vædderen, og tag noget af dens blod og kom det på Arons højre øreflip og på hans sønners højre øreflip og på deres højre tommelfinger og på deres højre storetå, og stænk blodet på alle sider af altret. 21 Tag så noget af blodet som er på altret, og noget af salveolien+ og stænk det på Aron og hans klæder og på hans sønner og deres klæder så han og hans klæder og hans sønner og deres klæder kan være hellige.+
22 Af vædderen skal du tage fedtet, fedthalen, fedtet der dækker indvoldene, fedtet på leveren, begge nyrerne og det fedt der er på dem,+ og den højre kølle, for det er en indsættelsesvædder.+ 23 Tag også et rundt brød og et ringformet oliebrød og et fladbrød fra kurven med usyrnet brød der står foran Jehova. 24 Du skal lægge det alt sammen i Arons hænder og i hans sønners hænder, og du skal svinge det frem og tilbage som et svingningsoffer foran Jehova. 25 Du skal tage det af deres hænder og brænde det på altret, oven på brændofret, som en behagelig* duft for Jehova. Det er et ildoffer til Jehova.
26 Tag så brystet fra indsættelsesvædderen,+ der skal bringes som et offer for Aron, og sving det frem og tilbage som et svingningsoffer foran Jehova, og det skal være din andel. 27 Du skal hellige brystet fra svingningsofret og køllen fra den hellige andel som blev svunget, og som blev taget fra indsættelsesvædderen,+ der blev ofret for Aron og for hans sønner. 28 Det skal være Arons og hans sønners ifølge en varig lov som skal overholdes af israelitterne, for det er en hellig andel israelitterne skal give.+ Det er deres hellige andel til Jehova fra deres fællesskabsofre.+
29 De hellige klæder+ der tilhører Aron, skal hans sønner efter ham overtage+ når de bliver salvet og indsat som præster. 30 Den præst blandt hans sønner der efterfølger ham, og som går ind i mødeteltet for at udføre tjeneste på det hellige sted, skal have dem på i syv dage.+
31 Du skal tage indsættelsesvædderen og koge dens kød på et helligt sted.+ 32 Aron og hans sønner skal spise+ vædderens kød og brødet der er i kurven, ved indgangen til mødeteltet. 33 De skal spise de ting som bliver brugt til at skaffe soning når de bliver indsat som præster og helliget. Men ingen uvedkommende* må spise dem, for de er hellige.+ 34 Hvis noget af kødet fra indsættelsesofret og af brødet bliver levnet til om morgenen, skal du brænde det der er levnet.+ Det må ikke spises, for det er helligt.
35 Du skal gøre med Aron og hans sønner nøjagtigt som jeg har givet dig befaling om. Du skal bruge syv dage til at indsætte dem som præster.*+ 36 Du skal dagligt ofre en syndoffertyr til soning og rense altret for synd ved at skaffe soning for det, og du skal salve det for at hellige det.+ 37 Du skal bruge syv dage til at skaffe soning for altret og hellige det så det bliver et højhelligt alter.+ Enhver der rører ved altret, må være hellig.
38 Fremover skal du hver dag ofre to etårige væddere på altret.+ 39 Den ene unge vædder skal ofres om morgenen, og den anden unge vædder i skumringen.*+ 40 Sammen med den første unge vædder skal du ofre en tiendedel efa* fint mel som er blandet med en fjerdedel hin* olie af stødte oliven, og et drikoffer på en fjerdedel hin vin. 41 Du skal ofre den anden unge vædder i skumringen,* sammen med samme slags korn- og drikoffer som om morgenen. Du skal bringe det som en behagelig* duft, et ildoffer til Jehova. 42 Det skal være et regelmæssigt brændoffer i kommende generationer ved indgangen til mødeteltet foran Jehova. Der vil jeg vise mig for jer, og der vil jeg tale til jer.+
43 Der vil jeg vise mig for israelitterne, og stedet skal helliges ved min herlighed.+ 44 Jeg vil hellige mødeteltet og altret, og Aron og hans sønner vil jeg hellige+ så de kan tjene som præster for mig. 45 Jeg vil bo* blandt Israels folk, og jeg vil være deres Gud.+ 46 Og de skal vide at jeg er Jehova deres Gud, der førte dem ud af Egypten for at jeg kan bo blandt dem.+ Jeg er Jehova deres Gud.