Femte Mosebog
24 Hvis en mand gifter sig med en kvinde, men ikke længere kan lide hende fordi han har opdaget noget frastødende hos hende, skal han skrive en skilsmisseattest,+ give hende den og sende hende væk fra sit hus.+ 2 Når hun har forladt hans hus, kan hun gifte sig med en anden mand.+ 3 Hvis hendes anden mand også hader* hende og skriver en skilsmisseattest, giver hende den og sender hende væk fra sit hus, eller hvis hendes anden mand dør, 4 så må hendes første mand, der sendte hende væk, ikke gifte sig med hende igen efter at hun er blevet besmittet, for det er noget Jehova afskyr. I må ikke bringe synd ind i det land som Jehova jeres Gud giver jer som arv.
5 Når en mand er nygift, skal han ikke gøre tjeneste i hæren eller pålægges andre pligter. Han er fritaget i et år og skal blive hjemme og glæde sin hustru.+
6 Ingen må tage en håndkværn eller den øverste møllesten som sikkerhed for et lån,*+ for det ville være det samme som at tage den andens mulighed for at opretholde livet.*
7 Hvis det bliver opdaget at en mand har kidnappet en af sine israelitiske brødre og han har behandlet ham dårligt og solgt ham,+ skal kidnapperen dø.+ I skal fjerne det onde fra jeres midte.+
8 Når der er et udbrud af spedalskhed,* skal I omhyggeligt følge alle levitpræsternes anvisninger.+ Sørg for at gøre nøjagtigt som jeg har befalet dem. 9 Husk hvad Jehova jeres Gud gjorde mod Mirjam da I var på vej fra Egypten.+
10 Hvis I låner andre noget,+ må I ikke gå ind i deres hus og tage det de har stillet som sikkerhed. 11 I skal vente udenfor, og den som I har lånt til, skal komme ud til jer med det han har stillet som sikkerhed. 12 Og hvis manden er fattig, må I ikke lægge jer til at sove mens I har det han har stillet som sikkerhed, hos jer.+ 13 Så snart solen går ned, skal I give ham det han har stillet som sikkerhed, tilbage. Så kan han lægge sig til at sove i sin klædning,+ og han vil velsigne jer; og Jehova jeres Gud vil betragte jer som retfærdige.
14 I må ikke bedrage en nødlidende og fattig daglejer, uanset om han er en af jeres brødre eller en udlænding der bor i en af byerne* i jeres land.+ 15 I skal give ham hans løn samme dag,+ før solen går ned, for han er fattig, og hans liv afhænger af hans løn. Ellers vil han råbe til Jehova på grund af jer, og I vil have begået en synd.+
16 Fædre skal ikke straffes med døden på grund af noget deres børn har gjort, og børn skal ikke straffes med døden på grund af noget deres fædre har gjort.+ Man kan kun blive straffet med døden for en synd man selv har begået.+
17 I må ikke dømme udlændingen eller det faderløse barn* uretfærdigt,+ og I må ikke tage en enkes klædning som sikkerhed for et lån.*+ 18 Husk at I var slaver i Egypten, og at Jehova jeres Gud løskøbte jer derfra.+ Det er derfor jeg giver jer denne befaling.
19 Når I høster kornet på jeres mark og glemmer et neg på marken, skal I ikke gå tilbage og hente det. Det skal efterlades til udlændingen, det faderløse barn og enken;+ så vil Jehova jeres Gud velsigne jer i alt hvad I gør.+
20 Når I høster jeres oliven ved at slå på træets grene, skal I ikke bagefter gå grenene efter. Det der er tilbage, skal efterlades til udlændingen, det faderløse barn og enken.+
21 Når I plukker druerne i jeres vingård, må I ikke komme tilbage efter det der er levnet. Det skal efterlades til udlændingen, det faderløse barn og enken. 22 Husk at I var slaver i Egypten. Det er derfor jeg giver jer denne befaling.