Første Kongebog
14 På den tid blev Jeroboams søn Abija syg. 2 Så Jeroboam sagde til sin hustru: “Forklæd dig så man ikke kan se at du er Jeroboams hustru, og gå til Shilo. Der er profeten Akija, ham der sagde at jeg skulle være konge over folket.+ 3 Tag ti brød, nogle små kager og en krukke honning med til ham. Han vil så fortælle dig hvad der vil ske med drengen.”
4 Jeroboams hustru gjorde som han sagde. Hun gik til Shilo+ og kom til Akijas hus. Akijas øjne stirrede lige frem, og han kunne ikke længere se, for han var gammel.
5 Men Jehova havde sagt til Akija: “Jeroboams hustru kommer for at spørge dig angående sin søn, for han er syg. Jeg vil fortælle dig hvad du skal sige til hende.* Når hun kommer, vil hun skjule hvem hun er.”
6 Så snart Akija hørte hendes skridt ved indgangen, sagde han: “Kom ind, Jeroboams hustru! Hvorfor skjuler du hvem du er? Jeg har fået til opgave at give dig et hårdt budskab. 7 Gå hjem og sig til Jeroboam: ‘Jehova, Israels Gud, siger: “Jeg udvalgte dig af folket og gjorde dig til leder for mit folk, Israel.+ 8 Jeg rev kongeriget fra Davids hus og gav dig det.+ Men du har ikke været som min tjener David, der holdt mine bud og fulgte mig af hele sit hjerte ved kun at gøre det der var rigtigt i mine øjne.+ 9 Du har derimod handlet værre end alle dem der var før dig, og du har lavet dig en anden gud og støbte statuer* for at krænke mig,+ og du har vendt mig ryggen.+ 10 Derfor vil jeg ramme Jeroboams hus med ulykke, og jeg vil udrydde alle mænd* derfra, også den hjælpeløse og den svage i Israel, og jeg vil feje Jeroboams hus væk+ som når man fejer gødning væk indtil der ikke er mere tilbage! 11 Den af Jeroboams slægt der dør i byen, vil hundene æde, og den der dør på marken, vil himlens fugle æde, for Jehova har talt.”’
12 Gå hjem igen. Når du træder ind i byen, vil barnet dø. 13 Hele Israel skal sørge over ham og begrave ham, for han er den eneste i Jeroboams familie der vil komme i en grav. Han er nemlig den eneste i Jeroboams hus som Jehova, Israels Gud, har fundet noget godt i. 14 Jehova vil udvælge en konge over Israel der vil udrydde Jeroboams hus+ på den dag, ja, allerede nu. 15 Jehova vil slå Israel så det svajer som et rør i vandet, og han vil rykke Israel op fra dette gode land som han gav deres forfædre,+ og han vil sprede dem på den anden side af Floden*+ fordi de lavede deres hellige pæle*+ og derved krænkede Jehova. 16 Han vil forkaste Israel på grund af de synder Jeroboam har begået og har fået Israel til at begå.”+
17 Så rejste Jeroboams hustru sig og gik, og hun kom til Tirsa. Da hun kom til husets dørtrin, døde drengen. 18 De begravede ham, og hele Israel sørgede over ham, præcis som Jehova havde sagt gennem sin tjener profeten Akija.
19 Resten af Jeroboams historie, hvordan han førte krig,+ og hvordan han regerede, er nedskrevet i bogen med Israels kongers historie. 20 Jeroboam regerede i 22 år. Så lagde han sig til hvile hos sine forfædre,+ og hans søn Nadab blev konge efter ham.+
21 I mellemtiden var Rehabeam, Salomons søn, blevet konge i Juda. Rehabeam var 41 år da han blev konge, og han regerede 17 år i Jerusalem, den by Jehova havde udvalgt+ blandt alle Israels stammer og knyttet sit navn til.+ Hans mor hed Naama og var fra Ammon.+ 22 Og folket i Juda gjorde det der var ondt i Jehovas øjne,+ og med deres synder provokerede de ham endnu mere end deres forfædre havde gjort.+ 23 De byggede offerhøje, hellige støtter og hellige pæle*+ på alle høje bakker+ og under alle frodige træer.+ 24 Der var også mandlige tempelprostituerede i landet.+ Israelitterne efterlignede alt det afskyelige hos de nationer Jehova havde fordrevet foran dem.
25 I kong Rehabeams femte år kom kong Shishak+ af Egypten imod Jerusalem.+ 26 Han tog skattene i Jehovas hus og skattene i kongens palads.*+ Han tog det hele, også alle de guldskjolde Salomon havde lavet.+ 27 Kong Rehabeam lavede derfor kobberskjolde i stedet for, og han betroede dem til cheferne for vagtstyrken,* som holdt vagt ved indgangen til kongens palads.* 28 Hver gang kongen kom til Jehovas hus, bar vagterne skjoldene, og bagefter anbragte de dem i vagtrummet igen.
29 Resten af Rehabeams historie, alt hvad han gjorde, er nedskrevet i bogen med Judas kongers historie.+ 30 Der var uafbrudt krig mellem Rehabeam og Jeroboam.+ 31 Så lagde Rehabeam sig til hvile hos sine forfædre, og han blev begravet hos sine forfædre i Davidsbyen.+ Hans mor hed Naama og var fra Ammon.+ Og hans søn Abijam*+ blev konge efter ham.