-
3. Mosebog 26:3-12Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
3 Hvis I fortsat følger mine forskrifter og holder mine bud og lever efter dem,+ 4 vil jeg give jer regnskyl i rette tid,+ og landet vil give sin afgrøde,+ og markens træer vil give deres frugt. 5 Tærsketiden vil vare lige til vinhøsten, og vinhøsten lige til såtiden; og I skal spise jeres brød til I er mætte, og bo trygt og godt i jeres land.+ 6 Jeg vil sørge for fred i landet,+ og I skal lægge jer til at sove uden at nogen gør jer bange;+ og jeg vil fjerne de farlige vilddyr i landet, og krigens sværd vil ikke gå gennem jeres land. 7 I skal forfølge jeres fjender, og de skal falde for sværdet foran jer. 8 Fem af jer skal forfølge 100, og 100 af jer skal forfølge 10.000, og jeres fjender vil falde for sværdet foran jer.+
9 Jeg vil vise omsorg for* jer og give jer mange børn og gøre jer talrige,+ og jeg vil holde min pagt med jer.+ 10 Mens I stadig spiser de gamle afgrøder fra sidste år, skal I rydde dem ud for at få plads til de nye. 11 Og jeg vil stille min telthelligdom midt iblandt jer,+ og jeg vil ikke forkaste jer. 12 Jeg vil vandre blandt jer og være jeres Gud,+ og I skal være mit folk.+
-