14 Så tog han embedsklædningen der var faldet af Elias, og slog på vandet med den og sagde: “Hvor er Jehova, Elias’ Gud?” Da han slog på vandet, delte det sig til venstre og til højre, og Elisa gik over.+

20 Han sagde: “Hent en lille ny skål til mig og kom salt i den.” De hentede så en skål til ham. 21 Så gik han ud til kilden som vandet kom fra, kastede saltet i den+ og sagde: “Sådan siger Jehova: ‘Jeg har gjort dette vand sundt. Det skal aldrig mere være årsag til død og ufrugtbarhed.’”*

17 for Jehova siger: “I vil ikke se blæst, og I vil ikke se regn. Alligevel vil denne dal* blive fyldt med vand,+ og I og jeres kvæg og jeres andre dyr skal drikke af det.”’

4 Gå så ind og luk døren efter dig og dine sønner. Fyld alle beholderne, og sæt dem til side.”

7 Hun gik hen og fortalte det til den sande Guds mand, og han sagde: “Gå ud og sælg olien og betal din gæld, så kan du og dine sønner leve af resten.”

5 Mens en af dem var ved at fælde et træ, faldt øksehovedet i vandet, og han råbte: “Åh nej, herre! Det er et jeg har lånt.” 6 Den sande Guds mand sagde: “Hvor faldt det i?” Han viste ham stedet. Så skar han et stykke træ af og kastede det derhen og fik øksehovedet til at flyde. 7 Han sagde: “Tag det op.” Han rakte så hånden ud og tog det.

7 Elisa sagde nu: “Hør Jehovas ord. Sådan siger Jehova: ‘I morgen ved denne tid vil både en sea* fint mel og to sea byg koste en sekel* i Samarias port.’”*+