13 Mens jeg lå på min seng og synerne gik gennem mit hoved, så jeg en budbringer,* en hellig, komme ned fra himlen.+ 14 Han råbte højt: “Fæld træet,+ hug dets grene af, ryst bladene af, og spred frugterne! Lad dyrene flygte fra skyggen under det og fuglene fra dets grene. 15 Men lad træstubben og dens rødder* blive i jorden, med bånd af jern og kobber rundt om den, midt i markens græs. Lad den blive vædet af himlens dug, og lad den være dér sammen med dyrene blandt jordens planter.+ 16 Lad dens hjerte forandres så den ikke længere har et menneskehjerte men får et dyrehjerte, og lad syv tider+ gå hen over den.+

24 De skal falde for sværdet og føres som fanger til alle nationerne,+ og Jerusalem skal trampes ned af nationerne indtil nationernes fastsatte tider er udløbet.+