34 Du blev ved med at kigge på statuen indtil en sten blev brudt løs, men ikke med menneskehænder, og den ramte statuen på dens fødder af jern og ler og knuste dem.+ 35 I det øjeblik blev jernet, leret, kobberet, sølvet og guldet fuldstændigt knust. Det hele blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar støvet væk så der ikke var noget spor tilbage. Men den sten der havde ramt statuen, blev til et stort bjerg som fyldte hele jorden.