24 Ude på søen blæste det op til storm, og bølgerne skyllede ind over båden, men han lå og sov.+

24 Ved den tid var båden mange hundrede meter fra land, og bølgerne slog hårdt mod den, for der var modvind. 25 Men i den fjerde nattevagt kom han gående ud til dem på søen. 26 Da disciplene så ham komme gående på søen, blev de forskrækkede og sagde: “Det er noget overnaturligt!”* Og de skreg af frygt. 27 Straks sagde Jesus til dem: “Tag det roligt, det er mig! Vær ikke bange.”+ 28 Peter svarede ham: “Herre, hvis det er dig, så sig at jeg skal komme ud til dig på vandet.” 29 Han sagde: “Kom!” Så steg Peter ud af båden og gik på vandet, og han kom hen mod Jesus. 30 Men han så hvor kraftig stormen var, og blev bange. Og da han begyndte at synke, råbte han: “Herre, red mig!” 31 Jesus rakte med det samme hånden ud og greb fat i ham og sagde til ham: “Du har for lidt tro. Hvorfor begyndte du at tvivle?”+ 32 Efter at de var kommet op i båden, lagde stormen sig. 33 Disciplene i båden bøjede sig nu i dyb respekt for ham og sagde: “Du er virkelig Guds Søn.”+