Anden Mosebog
27 Du skal lave altret af akacietræ;+ det skal være fem alen* langt og fem alen bredt. Altret skal være kvadratisk og tre alen højt.+ 2 Du skal lave horn+ på dets fire hjørner; hornene skal være en del af altret, og du skal overtrække altret med kobber.+ 3 Du skal lave spande til at fjerne asken* i og skovle, skåle, gafler og ildbækkener, og du skal lave alle redskaberne til det af kobber.+ 4 Du skal lave en rist til altret, et kobbergitter, og fire kobberringe på gitterets fire hjørner. 5 Du skal placere det under altrets kant, og gitteret skal nå halvt ned i altret. 6 Du skal lave bærestænger af akacietræ til altret og overtrække dem med kobber. 7 Bærestængerne skal stikkes ind i ringene så stængerne er på de to sider af altret når man bærer det.+ 8 Du skal lave altret som en hul kasse af planker. Det skal laves sådan som det blev vist dig på bjerget.+
9 Du skal lave telthelligdommens forgård.+ På sydsiden af forgården skal der være et omhæng af fint tvundet linnedgarn, 100 alen langt.+ 10 På den side skal der være 20 søjler og 20 fodstykker af kobber. Søjlernes knager og forbindelsesstykker* skal være af sølv. 11 Nordsidens omhæng skal også være 100 alen langt, og også på den side skal der være 20 søjler og 20 fodstykker af kobber. Søjlerne skal have knager og forbindelsesstykker* af sølv. 12 Langs forgårdens korte side mod vest skal der være et omhæng på 50 alen med ti søjler og ti fodstykker. 13 Forgårdens korte side mod øst, mod solopgangen, skal være 50 alen. 14 Der skal være 15 alen omhæng på den ene side af indgangen, med tre søjler og tre fodstykker.+ 15 Og på den anden side skal der være 15 alen omhæng, med tre søjler og tre fodstykker.
16 Indgangen til forgården skal have en 20 alen lang afskærmning* af blåt garn, purpurfarvet uld, skarlagenrødt garn og fint tvundet linnedgarn der er vævet sammen,+ med fire søjler og fire fodstykker.+ 17 Alle søjlerne rundt om forgården skal have forbindelsesstykker og knager af sølv, men deres fodstykker skal være af kobber.+ 18 Forgården skal være 100 alen lang,+ 50 alen bred og 5 alen høj. Omhænget skal være af fint tvundet linnedgarn, og det skal have fodstykker af kobber. 19 Alle redskaberne og alt udstyret til tjenesten ved telthelligdommen og dens teltpløkke og alle forgårdens teltpløkke skal være af kobber.+
20 Du skal befale israelitterne at give dig ren olie af stødte oliven til belysningen så lamperne hele tiden kan brænde.+ 21 I mødeteltet, uden for forhænget som er ved Vidnesbyrdet,+ skal Aron og hans sønner sørge for at lamperne er tændt fra aften til morgen foran Jehova.+ Det er en varig ordning som israelitterne skal overholde i alle kommende generationer.+