12 Job svarede så:
2 “I er virkelig folk der ved besked.
Når I dør, er det slut med al visdom!
3 Men jeg har også forstand på noget.
Jeg står ikke tilbage for jer.
Det I har sagt, er det ikke noget alle ved?
4 Jeg er blevet til grin for mine venner,+
og jeg råber til Gud for at få svar.+
En retfærdig og uskyldig mand er til grin!
5 Et ubekymret menneske ler ad ulykker
og tror at de kun rammer folk der ikke står fast på fødderne.
6 Røverne har fred i deres telte,+
og de der provokerer Gud, er trygge;+
de går med deres gud i hænderne.
7 Men prøv at spørge dyrene, så vil de belære dig,
og spørg himlens fugle, de vil give dig svar.
8 Eller betragt jorden, og den vil belære dig;
og havets fisk vil give dig besked.
9 Hvem blandt alle disse ved ikke
at det er Jehovas hånd der har skabt dem?
10 I hans hånd er alle levende skabningers liv
og alle menneskers åndedræt.+
11 Prøver øret ikke ordene
ligesom tungen smager på maden?+
12 Findes visdom ikke hos de gamle,+
og bliver man ikke klog når man har levet længe?
13 Hos Gud er der visdom og styrke;+
han har indsigt og kan give råd.+
14 Når han river noget ned, kan det ikke bygges op igen;+
det han har lukket, kan intet menneske åbne.
15 Når han holder vandene tilbage, tørrer alting ud;+
når han sender dem afsted, overskyller de jorden.+
16 Hos ham er der styrke og praktisk visdom;+
både den der farer vild, og den der fører vild, tilhører ham.
17 Han lader rådgivere gå barfodede,
og han gør dommere til tåber.+
18 Han løser de bånd som konger har lagt om andre,+
og lægger et bælte om livet på dem selv.
19 Han lader præster gå barfodede,+
og han vælter dem der sidder på magten.+
20 Han gør betroede rådgivere mundlamme
og fratager gamle mænd deres fornuft.
21 Han overøser fremtrædende mænd med foragt+
og gør de magtfulde svage.
22 Han afslører det der ligger skjult i mørke,+
og han bringer det dybe mørke frem i lyset.
23 Han lader nationer vokse sig stærke for at ødelægge dem,
han gør nationer store for at føre dem i eksil.
24 Han fratager folkets ledere deres fornuft
og lader dem strejfe om i øde, ufremkommelige områder.+
25 De famler rundt i mørke,+ hvor der ikke er noget lys,
han lader dem flakke om som fulde mænd.+