Første Krønikebog
22 David sagde så: “Her skal den sande Guds, Jehovas, hus være, og her skal der være et brændofferalter for Israel.”+
2 Så gav David ordre til at samle de udlændinge+ der boede i Israel, og han gav dem til opgave at være stenhuggere som skulle tilhugge sten til byggeriet af den sande Guds hus.+ 3 David gjorde også store mængder jern klar til søm til dørene i portene og til kramper samt så meget kobber at det ikke kunne vejes,+ 4 og så meget cedertræ+ at det ikke kunne tælles, for sidonierne+ og tyrierne+ leverede store mængder cedertræ til David. 5 Og David sagde: “Min søn Salomon er ung og uerfaren,+ og det hus der skal bygges til Jehova, skal være så storslået+ at det i alle lande+ bliver berømt for sin skønhed.+ Derfor vil jeg træffe forberedelser for ham.” Så David gjorde store mængder materialer klar inden han døde.
6 Desuden tilkaldte han sin søn Salomon og gav ham instrukser i at bygge et hus til Jehova, Israels Gud. 7 David sagde til sin søn Salomon: “Jeg ønskede inderligt at bygge et hus for Jehova min Guds navn.+ 8 Men Jehovas budskab til mig lød: ‘Du har udgydt meget blod, og du har udkæmpet store krige. Du skal ikke bygge et hus for mit navn,+ for du har udgydt meget blod på jorden foran mig. 9 Men du vil få en søn+ som skal være en fredens* mand, og jeg vil give ham fred for alle hans fjender rundt om ham.+ Han skal hedde Salomon,*+ og jeg vil give Israel fred og ro i hans dage.+ 10 Det er ham der skal bygge et hus for mit navn.+ Han skal være min søn, og jeg vil være hans far.+ Jeg vil grundfæste hans kongedømmes trone over Israel for evigt.’+
11 Og nu, min søn, må Jehova være med dig så det lykkes for dig at bygge Jehova din Guds hus, sådan som han har sagt at du skal.+ 12 Må Jehova give dig indsigt og forstand+ når han giver dig myndighed over Israel, så du kan holde Jehova din Guds lov.+ 13 Tingene vil lykkes for dig når du omhyggeligt følger de bestemmelser+ og retsafgørelser Jehova befalede Moses at give Israel.+ Vær modig og stærk. Vær ikke bange eller skrækslagen.+ 14 Jeg har gjort et stort forarbejde og skaffet 100.000 talenter* guld og 1.000.000 talenter sølv til Jehovas hus og så store mængder kobber og jern+ at det ikke kan vejes, og jeg har gjort tømmer og sten+ parat, men du skal skaffe mere. 15 Du har mange arbejdere til din rådighed – stenhuggere, murere,+ tømrere og andre dygtige folk.+ 16 Der er så meget guld, sølv, kobber og jern at det ikke kan vejes.+ Tag fat på arbejdet, og må Jehova være med dig.”+
17 David gav alle fyrsterne i Israel ordre til at hjælpe hans søn Salomon: 18 “Er Jehova jeres Gud ikke med jer, og har han ikke givet jer fred og ro til alle sider? For han har overgivet landets indbyggere til mig, og landet er blevet underlagt Jehova og hans folk. 19 Beslut nu af hele jeres hjerte og sjæl* at I vil søge Jehova jeres Gud+ og tage fat på at bygge Jehovas, den sande Guds, helligdom+ så Jehovas pagts ark og den sande Guds hellige redskaber+ kan blive bragt ind i det hus der bliver bygget for Jehovas navn.”+