Anden Mosebog
7 Jehova sagde så til Moses: “Jeg har givet dig myndighed til at optræde som Gud* for Farao, og din bror, Aron, skal være din profet.+ 2 Du skal gentage alt hvad jeg befaler dig, og din bror, Aron, skal tale til Farao, og han vil sende israelitterne bort fra sit land. 3 Jeg vil tillade at Farao gør sit hjerte hårdt,+ og jeg vil udføre mange tegn og mirakler i Egypten.+ 4 Men Farao vil ikke høre på jer, så jeg vil vise min magt over for* Egypten og føre mit store folk,* israelitterne, ud af Egypten med store straffedomme.+ 5 Egypterne skal vide at jeg er Jehova,+ når jeg rækker min hånd ud mod Egypten og fører israelitterne bort fra dem.” 6 Moses og Aron gjorde så præcis som Jehova havde givet dem besked på. 7 Moses var 80 år, og Aron 83, da de talte til Farao.+
8 Jehova sagde til Moses og Aron: 9 “Hvis Farao siger til jer: ‘Udfør et mirakel’, skal du sige til Aron: ‘Tag din stav og kast den foran Farao.’ Så vil den blive til en stor slange.”+ 10 Moses og Aron gik ind til Farao og gjorde præcis som Jehova havde sagt. Aron kastede sin stav foran Farao og hans tjenere, og den blev til en stor slange. 11 Men Farao tilkaldte vismændene og troldmændene – og præsterne i Egypten der praktiserede magi,+ gjorde så det samme ved hjælp af deres magi.*+ 12 De kastede hver sin stav, og stavene blev til store slanger. Men Arons stav slugte deres stave. 13 Alligevel gjorde Farao sit hjerte hårdt,+ og han hørte ikke på dem, nøjagtigt som Jehova havde sagt.
14 Jehova sagde til Moses: “Faraos hjerte er upåvirkeligt.+ Han nægter at sende folket bort. 15 I morgen tidlig skal du gøre følgende: Når Farao går ud til vandet, skal du stille dig ved Nilens bred for at møde ham, og du skal tage den stav i hånden som blev til en slange.+ 16 Du skal sige til ham: ‘Jehova, hebræernes Gud, har sendt mig til dig.+ Han siger: “Send mit folk bort så det kan tilbede mig i ørkenen”, men indtil nu har du ikke adlydt. 17 Jehova siger: “Sådan skal du vide at jeg er Jehova:+ Jeg slår på vandet i Nilen med staven i min hånd, og det vil blive forvandlet til blod. 18 Fiskene i Nilen vil dø, og Nilen skal komme til at stinke, og det vil blive umuligt for egypterne at drikke vandet fra Nilen.”’”
19 Så sagde Jehova til Moses: “Sig til Aron: ‘Tag din stav og ræk hånden ud over Egyptens vande,+ over floderne, kanalerne,* sumpene+ og alle vandreservoirerne, så de kan blive til blod.’ Der skal være blod i hele Egypten – selv i trækarrene og stenkarrene.” 20 Moses og Aron gjorde straks som Jehova havde beordret. Aron løftede staven og slog vandet i Nilen for øjnene af Farao og hans tjenere, og alt vandet i floden blev forvandlet til blod.+ 21 Fiskene i floden døde,+ og floden begyndte at stinke, og egypterne kunne ikke drikke vandet fra Nilen.+ Der var blod i hele Egypten.
22 Ikke desto mindre gjorde præsterne i Egypten der praktiserede magi, det samme ved hjælp af deres hemmelige kunster,+ så Faraos hjerte blev ved med at være hårdt, og han hørte ikke på dem, nøjagtigt som Jehova havde sagt.+ 23 Farao gik hjem igen, og han lod sig heller ikke påvirke denne gang. 24 Alle egypterne gravede efter vand rundt om Nilen, for de kunne ikke drikke vandet fra Nilen. 25 Efter at Jehova havde slået Nilen, gik der syv hele dage.