Salmerne

109 Du min Gud, som jeg lovpriser,+ bliv ikke ved med at være tavs,

 2 for de onde og løgnagtige åbner munden for at tale imod mig,

de lyver om mig,+

 3 omringer mig med hadefulde ord

og angriber mig uden grund.+

 4 De modarbejder mig som tak for min kærlighed;+

men jeg fortsætter med at bede til Gud.

 5 De gengælder mig med ondt for godt,+

med had for kærlighed.+

 6 Sæt en ond mand over min fjende;*

lad en der modarbejder ham,* stå ved hans højre side.

 7 Lad ham blive fundet skyldig når han bliver dømt;*

lad selv hans bøn blive betragtet som en synd.+

 8 Lad hans dage blive få;+

lad en anden overtage hans ansvarspost.+

 9 Lad hans børn* blive faderløse

og hans kone blive enke.

10 Lad hans børn* blive omstrejfende tiggere

der leder efter mad i ruinerne af deres hjem.

11 Lad den han skylder penge, beslaglægge* alt hvad han har,

og lad fremmede stjæle hans ejendele.

12 Lad ingen vise ham godhed,*

og lad ingen være god mod hans faderløse børn.

13 Lad hans efterkommere blive udryddet;+

lad deres navn blive glemt i løbet af en generation.

14 Lad hans forfædres overtrædelse blive husket af Jehova,+

og lad ikke hans mors synd blive slettet.

15 Lad Jehova altid huske hvad de har gjort;

og lad mindet om dem blive glemt på jorden+

16 fordi han glemte at vise godhed*+

og forfulgte den undertrykte,+ fattige og fortvivlede

for at slå ham ihjel.+

17 Han elskede at udtale en forbandelse, derfor ramte den ham selv;

han ønskede ikke at velsigne andre, derfor fik han ikke selv nogen velsignelse.

18 Han svøbte sig i forbandelser som en dragt,

de var trængt ind i hans krop som vand,

ind i hans knogler som olie.

19 Lad hans forbandelser hænge ved ham som det tøj han har på,+

og som det bælte han altid har om sig.

20 Sådan vil Jehova straffe den der modarbejder mig,+

og dem der taler ondskabsfuldt om mig.

21 Men Jehova, Suveræne Herre,

grib ind og hjælp mig for dit navns skyld.+

22 Jeg er hjælpeløs og fattig,+

og mit hjerte er blevet gennemboret.+

23 Jeg er som en skygge der forsvinder;

jeg er blevet rystet af som en græshoppe.

24 Mine knæ giver efter fordi jeg faster,

jeg er blevet tynd og er ved at svinde ind.*

26 Hjælp mig, Jehova min Gud;

vis mig din loyale kærlighed og red mig.

27 Lad dem vide at det er dig der griber ind,

at det er din hånd, Jehova, der gør det.

Når de rejser sig imod mig, så lad dem blive ydmyget,

men lad din tjener glæde sig.

29 Lad dem der modarbejder mig, blive klædt i ydmygelse;

lad dem blive indhyllet i skam som i en kappe.*+

30 Med begejstring vil jeg prise Jehova;

jeg vil prise ham for øjnene af mange mennesker.+

31 Han vil stå ved den fattiges højre side

for at redde ham fra dem der fordømmer ham.