Ezra
10 Mens Ezra lå udstrakt foran den sande Guds hus og græd, bad+ og aflagde bekendelse, samlede der sig en stor flok af israelitiske mænd, kvinder og børn rundt om ham, og folket græd heftigt. 2 Shekanja, Jehiels+ søn, en af Elams efterkommere,+ sagde så til Ezra: “Vi har svigtet vores Gud ved at gifte os med fremmede kvinder fra folkeslagene i landet.*+ Men der er stadig håb for Israel. 3 Lad os indgå en pagt med vores Gud+ om at sende alle hustruerne væk sammen med de børn de har fået, så vi følger anvisningerne fra Jehova og fra dem der har stor respekt for* hans bud.+ Lad os gøre hvad Loven siger. 4 Rejs dig op, for dette er dit ansvar, og vi er med dig. Vær stærk, og gå i aktion!”
5 Så rejste Ezra sig op og bad de øverste præster, levitterne og hele Israel om at aflægge ed på at de ville gøre det der var blevet sagt.+ Denne ed aflagde de så. 6 Ezra forlod nu pladsen foran den sande Guds hus og gik hen til Johanans, Eljashibs søns, rum.* Men selvom han gik derhen, spiste han ikke noget og drak heller ikke vand, for han sørgede over at de der havde været i eksil, var troløse.+
7 Man udsendte så en bekendtgørelse i hele Juda og Jerusalem om at alle de tidligere deporterede skulle samles i Jerusalem. 8 Fyrsterne og de ældste havde besluttet at enhver der ikke var mødt op inden for tre dage, skulle have alle sine ejendele konfiskeret, og at han skulle udelukkes af de hjemvendtes menighed.+ 9 Så samledes alle mændene fra Juda og Benjamin i Jerusalem i løbet af tre dage, det vil sige på den 20. dag i den niende måned. Hele folket var i en forgård til den sande Guds hus; de sad og rystede, både fordi sagen var alvorlig, og fordi regnen styrtede ned.
10 Så rejste præsten Ezra sig og sagde til dem: “I har svigtet Gud ved at gifte jer med fremmede kvinder,+ og nu hviler der en endnu større skyld på Israel end før. 11 Aflæg nu bekendelse for Jehova, jeres forfædres Gud, og gør hans vilje. Tag afstand fra folkeslagene i landet, og skil jer af med de fremmede hustruer.”+ 12 Hele menigheden svarede højt og tydeligt: “Det er vores pligt at gøre præcis som du siger. 13 Men der er mange mennesker her, og det er midt i regntiden. Vi kan ikke blive stående udendørs, og sagen kan ikke klares på en eller to dage; vi har syndet meget groft med det vi har gjort. 14 Vi beder derfor om at vores fyrster må handle på hele menighedens vegne.+ Lad alle i vores byer der har giftet sig med fremmede kvinder, møde op på et bestemt tidspunkt sammen med de ældste og dommerne fra hver enkelt by så vi kan få sagen bragt i orden og vende vores Guds brændende vrede bort fra os.”
15 Men Jonatan, Asaels søn, og Jakzeja, Tikvas søn, protesterede mod dette, og levitterne Meshullam og Shabbetaj+ støttede dem. 16 De hjemvendte gjorde imidlertid hvad man var blevet enige om. Og præsten Ezra og overhovederne for slægterne, alle udpeget ved navn, mødtes på den første dag i den tiende måned for at undersøge sagen. 17 På den første dag i den første måned var de færdige med at behandle alle sagerne angående de mænd der havde giftet sig med fremmede kvinder. 18 Det viste sig at også nogle af præsternes sønner havde giftet sig med fremmede kvinder.+ Det gjaldt følgende af Jeshuas,+ Josadaks søns, efterkommere og hans brødre: Maaseja, Eliezer, Jarib og Gedalja. 19 Men de lovede at* sende deres hustruer væk, og på grund af deres skyld ville de bringe en vædder fra hjorden som offer.+
20 Af Immers sønner+ var der Hanani og Zebadja; 21 af Harims sønner:+ Maaseja, Elija, Shemaja, Jehiel og Uzzija; 22 og af Pashkurs sønner:+ Eljoenaj, Maaseja, Ismael, Netanel, Jozabad og Elasa. 23 Og af levitterne var der Jozabad, Shimi, Kelaja (den samme som Kelita), Petakja, Juda og Eliezer; 24 af sangerne: Eljashib; og af portvagterne: Shallum, Telem og Uri.
25 Og af de øvrige israelitter: Af Paroshs sønner+ var der Ramja, Jizzija, Malkija, Mijjamin, Eleazar, Malkija og Benaja. 26 Af Elams sønner:+ Mattanja, Zekarja, Jehiel,+ Abdi, Jeremot og Elija. 27 Af Zattus sønner:+ Eljoenaj, Eljashib, Mattanja, Jeremot, Zabad og Aziza. 28 Af Bebajs sønner:+ Johanan, Hananja, Zabbaj og Atlaj. 29 Af Banis sønner: Meshullam, Malluk, Adaja, Jashub, Sheal og Jeramot. 30 Af Pahat-Moabs sønner:+ Adna, Kelal, Benaja, Maaseja, Mattanja, Besalel, Binnuj og Manasse. 31 Af Harims sønner:+ Eliezer, Jissija, Malkija,+ Shemaja, Simeon, 32 Benjamin, Malluk og Shemarja. 33 Af Hashums sønner:+ Mattenaj, Mattatta, Zabad, Elifelet, Jeremaj, Manasse og Shimi. 34 Af Banis sønner: Maadaj, Amram, Uel, 35 Benaja, Bedja, Keluhu, 36 Vanja, Meremot, Eljashib, 37 Mattanja, Mattenaj og Jaasaj. 38 Af Binnujs sønner: Shimi, 39 Shelemja, Natan, Adaja, 40 Maknadbaj, Shashaj, Sharaj, 41 Azarel, Shelemja, Shemarja, 42 Shallum, Amarja og Josef. 43 Og af Nebos sønner: Jeiel, Mattitja, Zabad, Zebina, Jaddaj, Joel og Benaja. 44 Alle disse havde giftet sig med fremmede kvinder,+ og de sendte deres hustruer væk sammen med deres børn.+