Det første brev til thessalonikerne

3 Da vi ikke kunne holde det ud længere, nåede vi frem til at det var bedst at blive alene tilbage i Athen.+ 2 Timotheus,+ vores bror og Guds tjener for den gode nyhed om Kristus, sendte vi så afsted til jer for at gøre jer faste* i troen og trøste jer 3 sådan at ingen skulle miste fodfæstet* på grund af disse prøvelser. I ved jo selv at vi ikke kan undgå at komme ud for den slags ting.+ 4 Ja, allerede da vi var hos jer, plejede vi at advare jer om at vi ville komme ud for prøvelser, og som I ved, er det netop det der er sket.+ 5 Da jeg altså ikke kunne vente længere, sendte jeg bud for at høre om I stadig var trofaste,+ eller om det måske var lykkedes for Fristeren+ at friste jer sådan at vores slid ville have været forgæves.

6 Men nu er Timotheus netop kommet tilbage til os+ efter at have været hos jer, og han har bragt os godt nyt om jeres trofasthed og kærlighed. Han har fortalt at I stadig tænker på os med varme følelser, og at I længes lige så meget efter at se os som vi længes efter at se jer. 7 Sådan er vi altså, midt i vores prøvelser og trængsler, blevet trøstet takket være jer, brødre, og den trofasthed I viser.+ 8 Ja, når I står fast i Herren, får vi ny styrke. 9 Hvordan skal vi kunne vise Gud hvor taknemmelige vi er for jer og for den store glæde han har givet os gennem jer? 10 Både nat og dag beder vi inderligt om at vi må komme til at se jer* så vi kan hjælpe jer med det der mangler i jeres tro.+

11 Vi beder om at vores Gud og Far og vores Herre Jesus vil skabe en mulighed for at vi kan komme til jer. 12 Og vi beder om at Herren vil få jeres kærlighed til hinanden og til alle andre til at vokse, ja, strømme over,+ ligesom vores kærlighed til jer også strømmer over, 13 så han kan gøre jeres hjerter stærke, rene i hellighed over for vores Gud+ og Far under vores Herre Jesus’ nærværelse+ med alle hans hellige.