Zakarias
1 I den ottende måned i Dareios’ andet regeringsår+ kom Jehovas ord til profeten Zakarias,*+ der var søn af Berekja, som var søn af Iddo. Det lød: 2 “Jehova blev meget vred på jeres forfædre.+
3 Sig til folket: ‘Hør hvad Jehova, Hærstyrkers Gud, siger: “‘Vend tilbage til mig,’ siger Hærstyrkers Gud, Jehova, ‘så vil jeg vende tilbage til jer,’+ siger Hærstyrkers Gud, Jehova.”’
4 ‘Bliv ikke ligesom jeres forfædre. Dem forkyndte de tidligere profeter for og sagde: “Hør hvad Jehova, Hærstyrkers Gud, siger: ‘Vend om* fra jeres onde veje og fra de onde ting I gør.’”’+
‘Men de hørte ikke efter, og de viste mig ingen opmærksomhed,’+ erklærer Jehova.
5 ‘Det er sandt at jeres forfædre er døde nu, og at profeterne ikke levede evigt. 6 Men så jeres forfædre ikke de ord og bestemmelser som jeg havde givet til mine tjenere, profeterne, gå i opfyldelse?’+ Derfor vendte de tilbage til mig og sagde: ‘Jehova, Hærstyrkers Gud, har gjort mod os som han havde besluttet, på grund af vores opførsel og det vi havde gjort.’”+
7 Den 24. dag i den 11. måned, det vil sige shebat* måned, i Dareios’ andet regeringsår,+ kom Jehovas ord igen til profeten Zakarias, der var søn af Berekja, som var søn af Iddo. 8 Zakarias sagde: “Jeg fik et syn om natten. En mand red på en rød hest, og han gjorde holdt blandt myrterne i slugten. Bag ham var der ryttere på røde, rødbrune og hvide heste.”
9 Jeg spurgte: “Hvem er disse ryttere, herre?”
Englen der talte med mig, svarede: “Jeg vil vise dig hvem de er.”
10 Så sagde manden der gjorde holdt blandt myrterne: “Det er dem Jehova har sendt ud for at inspicere jorden.” 11 Og de sagde til Jehovas engel, der stod blandt myrterne: “Vi har inspiceret jorden, og hele jorden er rolig og stille.”+
12 Jehovas engel sagde: “Jehova, Hærstyrkers Gud, hvor længe vil det vare før du viser barmhjertighed mod Jerusalem og byerne i Juda,+ som du har været vred på i 70 år?”+
13 Jehova svarede englen der talte med mig, med venlige og trøstende ord. 14 Så sagde englen der talte med mig: “Du skal råbe: ‘Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: “Jeg brænder af kærlighed og omsorg for Jerusalem og Zion.+ 15 Jeg er fyldt med vrede mod de sorgløse nationer.+ Jeg var kun lidt vred,+ men disse nationer gik alt for langt og gjorde ulykken værre.”’+
16 Hør derfor hvad Jehova siger: ‘“I min barmhjertighed vil jeg vende tilbage til Jerusalem,+ og mit hus skal bygges dér,”+ erklærer Jehova, Hærstyrkers Gud, “og der skal spændes en målesnor ud over Jerusalem.”’+
17 “Råb igen. Nu skal du sige: ‘Hør hvad Jehova, Hærstyrkers Gud, siger: “Mine byer vil igen strømme over af gode ting, og Jehova vil igen trøste Zion+ og på ny udvælge Jerusalem.”’”+
18 Jeg kiggede nu op og så fire horn.+ 19 Så spurgte jeg englen der talte med mig: “Hvad betyder det?” Han svarede: “Det er de horn der spredte Juda,+ Israel+ og Jerusalem.”+
20 Derefter viste Jehova mig fire håndværkere. 21 Jeg spurgte: “Hvad er de kommet for at gøre?”
Han svarede: “Hornene er dem der spredte Juda så grundigt at ingen kunne løfte sit hoved. Disse håndværkere kommer for at skræmme dem, for at brække hornene af de nationer der løftede deres horn mod Judas land for at sprede folket.”