Anden Samuelsbog
20 Nu var der en oprørsstifter der hed Sheba,+ og han var søn af Bikri, en benjaminit. Han blæste i hornet+ og sagde: “Vi har ikke noget med David at gøre, og vi har ikke noget tilfælles med Isajs søn.*+ Hver til sine guder,* Israel!”+ 2 Så forlod alle Israels mænd David og fulgte i stedet Sheba, Bikris søn,+ men Judas mænd holdt sig til deres konge og fulgte ham fra Jordanfloden til Jerusalem.+
3 Da kong David kom til sit palads* i Jerusalem,+ tog han de ti medhustruer han havde efterladt til at se efter paladset,+ og lod dem bo i et bevogtet hus. Han forsørgede dem, men han havde ikke noget seksuelt forhold til dem.+ De blev holdt indespærret til deres død og levede som enker selvom deres mand var i live.
4 Kongen sagde nu til Amasa:+ “Du får tre dage til at sammenkalde mændene i Juda, og du skal også møde op.” 5 Amasa tog så afsted for at sammenkalde Juda, men han kom ikke tilbage inden for den tid kongen havde fastsat. 6 Så David sagde til Abishaj:+ “Sheba,+ Bikris søn, kan give os større problemer end Absalom gjorde.+ Tag din herres tjenere og sæt efter ham så han ikke når frem til en befæstet by og slipper fra os.” 7 Joabs+ mænd, keretitterne, peletitterne+ og alle de dygtige krigere fulgte ham.* De forlod Jerusalem for at sætte efter Sheba, Bikris søn. 8 I nærheden af den store sten i Gibeon+ kom Amasa+ dem i møde. Joab var klædt i sin kampdragt, og ved hoften havde han et sværd som var stukket i skeden. Da han trådte frem, faldt sværdet ud.
9 Joab sagde til Amasa: “Hvordan har du det, min bror?” Så greb Joab fat i Amasas skæg med højre hånd som om han ville kysse ham. 10 Amasa var ikke på vagt over for sværdet i Joabs hånd, og Joab stak ham i maven,+ og indvoldene væltede ud på jorden. Ét stød var nok til at slå ham ihjel. Så satte Joab og hans bror Abishaj efter Sheba, Bikris søn.
11 En af Joabs unge mænd stod ved siden af Amasa og sagde: “Alle der er på Joabs side, og alle der hører til David: Følg Joab!” 12 Imens lå Amasa i en blodpøl midt på vejen. Da manden så at alle folkene stoppede op når de nåede hen til Amasa, flyttede han ham fra vejen over på marken og kastede en kappe over ham. 13 Efter at han havde fjernet ham fra vejen, fulgte alle mændene efter Joab i jagten på Sheba,+ Bikris søn.
14 Sheba drog igennem alle Israels stammer til Abel-Bet-Maaka.+ Bikritterne samledes og gik også ind i byen efter ham.
15 Joab og hans mænd* kom og belejrede Abel-Bet-Maaka, hvor Sheba var, og byggede en angrebsrampe, for byen lå bag en vold. Og alle de mænd der var med Joab, begyndte at underminere muren for at få den til at styrte sammen. 16 Men en klog kvinde råbte fra byen: “Hør på mig, mænd, lyt til mig! Sig til Joab: ‘Kom herhen så jeg kan tale med dig.’” 17 Så gik han hen til hende, og hun sagde: “Er du Joab?” Han svarede: “Ja, det er jeg.” Så sagde hun til ham: “Hør hvad din tjener har at sige.” Han sagde: “Jeg lytter.” 18 Hun fortsatte: “Før i tiden sagde man altid: ‘Bed om råd i Abel’, og så var sagen afgjort. 19 Jeg taler på vegne af de fredelige og trofaste i Israel. Du vil ødelægge en by der er som en mor i Israel. Hvorfor vil du tilintetgøre* Jehovas ejendom?”*+ 20 Joab svarede: “Jeg kunne aldrig finde på at tilintetgøre og ødelægge den. 21 Det er slet ikke det sagen drejer sig om. Nej, der er en mand der hedder Sheba,+ søn af Bikri fra Efraims bjergland,+ som har gjort oprør* mod kong David. Hvis I udleverer denne ene mand, trækker jeg mig tilbage fra byen.” Så sagde kvinden til Joab: “Hans hoved vil blive kastet over muren til dig!”
22 Den kloge kvinde gik med det samme hen og talte med folkene i byen, og de huggede hovedet af Sheba, Bikris søn, og kastede det ud til Joab. Han blæste så i hornet, og hans mænd trak sig tilbage fra byen og tog hjem.+ Og Joab vendte tilbage til kongen i Jerusalem.
23 Joab havde befalingen over hele Israels hær,+ og Benaja,+ Jojadas+ søn, var sat over keretitterne og peletitterne.+ 24 Adoram+ var sat over de indkaldte arbejdere,* og Joshafat,+ Akiluds søn, var historieskriver.* 25 Sheva var sekretær, og Sadok+ og Ebjatar+ var præster. 26 Jairitten Ira fik også en høj stilling ved Davids hof.*