Ezekiel
42 Så førte han mig ud+ til den nordlige del af den ydre forgård. Og han førte mig hen til den bygning med spiserum der lå langs det åbne stykke,+ nord for den tilstødende bygning.* 2 Den side hvor dens nordlige indgang lå, var 100 alen* lang, og bygningen var 50 alen bred. 3 Den lå mellem den indre forgård, der var 20 alen bred,+ og brolægningen i den ydre forgård. Den havde gallerier der lå over for hinanden i tre etager. 4 Foran spiserummene,* på den side der vendte indad, var der en passage+ som var 10 alen bred og 100 alen lang.* Indgangene til spiserummene var mod nord. 5 De øverste spiserum i bygningen var mindre end dem der var på den nederste og den midterste etage, for gallerierne tog noget af pladsen. 6 Rummene lå nemlig i tre etager, men der var ikke nogen understøttende søjler ligesom dem der var i forgården, og derfor blev der taget mere gulvplads fra de øverste rum end fra dem der lå på den nederste og den midterste etage.
7 I forlængelse af bygningen med spiserummene var der, ud mod den ydre forgård, en stenmur der førte hen mod de andre spiserum, og den var 50 alen lang. 8 Den bygning med spiserum der lå ud mod den ydre forgård, var 50 alen lang, men bygningen med spiserum der lå ind mod templet, var 100 alen lang. 9 Indgangen til spiserummene lå i den østlige ende, hvor man kunne komme op til dem fra den ydre forgård.
10 Mod syd var der også spiserum inden for* den østvendte stenmur ud mod forgården, ud til det åbne stykke hvor også bygningen* lå.+ 11 Der var en passage foran spiserummene ligesom den der var foran spiserummene mod nord.+ De havde samme længde og bredde, og deres udgange og grundplaner var også identiske. Indgangene 12 til de nordlige og de sydlige spiserum var ens. Der var en indgang ved begyndelsen af passagen, lige ved den tilstødende stenmur mod øst, som man kunne gå ind ad.+
13 Så sagde han til mig: “Spiserummene mod nord og spiserummene mod syd der ligger ved siden af det åbne stykke,+ er de hellige spiserum hvor de præster der nærmer sig Jehova, spiser de højhellige offergaver.+ Dér lægger præsterne de højhellige ofre, både kornofret, syndofret og skyldofret, for stedet er helligt.+ 14 Når præsterne går ind på det hellige område, må de ikke gå ud i den ydre forgård igen før de har taget de klæder af som de har brugt under deres tjeneste,+ for de er hellige. De skal skifte til andre klæder inden de nærmer sig de områder som folket har adgang til.”
15 Da han var færdig med at opmåle det indre tempelområde,* førte han mig ud gennem den portbygning der vender mod øst,+ og så opmålte han hele området.
16 Han opmålte østsiden med målestokken.* Den målte 500 stokkelængder fra den ene side til den anden.
17 Han opmålte nordsiden, og den var 500 stokkelængder.
18 Han opmålte sydsiden, og den var 500 stokkelængder.
19 Han gik om til vestsiden. Den målte 500 stokkelængder.
20 Han målte området på alle fire sider. Hele vejen rundt om området+ var der en mur som var 500 stokkelængder på hver led.+ Den dannede skel mellem det der var helligt, og det der ikke var helligt.+