Første Samuelsbog
29 Filistrene+ samlede alle deres hære ved Afek, mens israelitterne havde slået lejr ved kilden i Jizreel.+ 2 Og filistrenes fyrster rykkede frem med deres soldater i formationer på 100 og på 1.000, og David og hans mænd marcherede bagerst sammen med Akish.+ 3 Men filistrenes fyrster sagde: “Hvorfor er de hebræere her?” Akish svarede filistrenes fyrster: “Det er David, der var i tjeneste hos kong Saul af Israel. Han har været hos mig i et år eller mere.+ Jeg har ikke haft noget at udsætte på ham fra den dag han flygtede over til mig, og frem til i dag.” 4 Men filistrenes fyrster blev gale på ham og sagde: “Send manden tilbage.+ Lad ham tage hjem til det sted du har givet ham. Han skal ikke drage med os i krig, for så vender han sig måske mod os under kampen.+ For er der nogen bedre måde han kan vinde sin herres godkendelse på end ved at komme med vores mænds hoveder? 5 Er det ikke den David de sang om da de dansede og sagde:
‘Saul har slået sine tusinder,
og David sine titusinder’?”+
6 Så kaldte Akish+ på David og sagde til ham: “Så sandt Jehova lever: Du er pålidelig, og jeg ville gerne have haft dig med i min hær i kampen,+ for jeg har ikke haft noget at udsætte på dig fra den dag du kom til mig, og frem til i dag.+ Men fyrsterne stoler ikke på dig.+ 7 Vend tilbage i fred, og gør ikke noget som filistrenes fyrster ikke bryder sig om.” 8 Men David sagde til Akish: “Jamen, hvad har jeg gjort? Hvad har du haft at udsætte på din tjener fra den dag jeg kom til dig, og frem til i dag? Hvorfor må jeg ikke komme med dig og kæmpe mod dine fjender, min herre konge?” 9 Akish svarede David: “I mine øjne har du været så god som en engel fra Gud.+ Men filistrenes fyrster har sagt: ‘Han skal ikke drage med os i krig.’ 10 Derfor skal du stå tidligt op i morgen, både du og din konges tjenere der kom sammen med dig, og tage afsted så snart det bliver lyst.”
11 Næste morgen stod David og hans mænd tidligt op og vendte tilbage til filistrenes land. Og filistrene fortsatte op til Jizreel.+