Fjerde Mosebog
19 Jehova talte igen til Moses og Aron. Han sagde: 2 “Dette er et bud i den lov Jehova har givet: ‘Sig til israelitterne at de skal skaffe dig en sund rød ko der ikke har nogen defekt,+ og som man aldrig har lagt åg på. 3 I skal give den til præsten Eleazar, som skal føre den uden for lejren, og man skal slagte den foran ham. 4 Så skal præsten Eleazar tage noget af dens blod med sin finger og stænke det syv gange hen imod mødeteltets forside.+ 5 Koen skal så brændes for øjnene af ham. Huden, kødet, blodet og tarmindholdet skal brændes.+ 6 Og præsten skal tage cedertræ, isop+ og skarlagenrødt garn og kaste det ind i bålet hvor koen bliver brændt. 7 Præsten skal så vaske sine klæder og bade sig i vand, og derefter må han komme ind i lejren. Men han skal være uren indtil om aftenen.
8 Den der brændte koen, skal vaske sit tøj i vand og bade sig i vand, og han skal være uren indtil om aftenen.
9 En mand der er ren, skal samle koens aske op+ og lægge den på et rent sted uden for lejren. Israelitternes forsamling skal opbevare asken, og den skal bruges til at lave renselsesvand.+ Det er et syndoffer. 10 Den der samler koens aske op, skal vaske sit tøj og være uren indtil om aftenen.
Det skal være en varig ordning for israelitterne og for udlændingene der bor iblandt dem.+ 11 Den der rører ved en der er død,* vil være uren i syv dage.+ 12 Han skal rense sig med vandet* på den tredje dag, så vil han være ren den syvende dag. Men hvis han ikke renser sig på den tredje dag, vil han ikke være ren den syvende dag. 13 Den der rører ved liget af en død* og ikke renser sig, har besmittet Jehovas telthelligdom,+ og han skal udryddes af Israel.+ Han er fortsat uren fordi der ikke er stænket renselsesvand+ på ham. Hans urenhed hænger ved ham.
14 Når et menneske dør i et telt, gælder denne lov: Enhver der går ind i teltet, og enhver der allerede befinder sig i teltet, vil være uren i syv dage. 15 Ethvert åbent kar som ikke er bundet til med et låg, er urent.+ 16 Enhver der på åben mark rører ved en der er dræbt med sværd, eller ved en der er død på en anden måde, eller ved en menneskeknogle eller ved en grav, vil være uren i syv dage.+ 17 For at rense den urene skal man tage noget af asken fra det syndoffer der blev brændt, og lægge den i et kar og hælde frisk vand over. 18 Derefter skal en mand der er ren,+ tage isop+ og dyppe den i vandet og stænke det på teltet og på alle karrene og på de mennesker der var inde i teltet, og på den der har rørt ved knoglen eller ved den der er blevet dræbt eller er død på en anden måde, eller ved graven. 19 Den rene skal stænke det på den urene den tredje dag og den syvende dag, og han skal rense ham for synd den syvende dag.+ Derefter skal han vaske sit tøj og bade sig i vand, og om aftenen vil han være ren.
20 Men den mand der er uren og ikke renser sig, han skal udryddes fra menigheden,+ for han har besmittet Jehovas helligdom. Der er ikke stænket renselsesvand på ham, så han er uren.
21 Dette skal være en varig ordning for dem: Den der stænker renselsesvandet,+ skal vaske sit tøj, og den der rører ved renselsesvandet, vil være uren indtil om aftenen. 22 Alt hvad den urene rører ved, bliver urent, og den der rører ved det, vil være uren indtil om aftenen.’”+