Anden Samuelsbog
8 Senere besejrede David filistrene+ og begyndte at herske over dem,+ og David tog Meteg-ha-Amma fra filistrene.
2 Han besejrede moabitterne+ og fik dem til at lægge sig på jorden så han kunne måle dem med en snor. To snorlængder blev slået ihjel, og en snorlængde blev bevaret i live.+ Og moabitterne blev Davids tjenere og måtte betale afgift.+
3 David besejrede Hadadezer, der var Rehobs søn og Sobas+ konge, mens Hadadezer var på vej ud for at generobre sit herredømme ved Eufratfloden.+ 4 David tog 1.700 af hans ryttere og 20.000 af hans fodfolk til fange. Derefter skar han haserne over på alle vognhestene på nær 100.+
5 Da aramæerne fra Damaskus+ kom for at hjælpe kong Hadadezer af Soba, slog David 22.000 af dem ihjel.+ 6 Så oprettede David garnisoner i Aram-Damaskus, og aramæerne blev Davids tjenere og måtte betale afgift. Jehova gav David sejr* overalt hvor han kom frem.+ 7 Desuden tog David rundskjoldene af guld fra Hadadezers mænd og bragte dem til Jerusalem.+ 8 Fra Hadadezers byer Beta og Berotaj tog kong David en stor mængde kobber.
9 Kong Toi af Hamat+ hørte at David havde besejret hele Hadadezers hær.+ 10 Så Toi sendte sin søn Joram til kong David for at spørge hvordan det stod til med ham, og for at ønske ham tillykke fordi han havde kæmpet mod Hadadezer og besejret ham (Hadadezer havde nemlig ofte ført krig mod Toi), og han havde gaver af sølv, guld og kobber med. 11 Dem helligede kong David til Jehova, ligesom han havde gjort med det sølv og guld han havde taget fra alle de nationer han havde lagt under sig:+ 12 fra Aram og Moab+ og fra ammonitterne, filistrene+ og amalekitterne.+ Han gjorde det samme med det krigsbytte han havde taget fra Hadadezer,+ der var Rehobs søn og Sobas konge. 13 David skabte sig også et navn da han kom tilbage efter at have dræbt 18.000 edomitter i Saltdalen.+ 14 Han oprettede garnisoner i Edom. I hele Edom oprettede han garnisoner, og alle edomitterne blev Davids tjenere.+ Jehova gav David sejr* overalt hvor han kom frem.+
15 David regerede nu over hele Israel,+ og han sørgede for ret og retfærdighed+ for hele sit folk.+ 16 Joab,+ Serujas søn, var hærchef, og Joshafat,+ Akiluds søn, var historieskriver.* 17 Sadok,+ Akitubs søn, og Akimelek, Ebjatars søn, var præster, og Seraja var sekretær. 18 Benaja,+ Jojadas søn, havde befalingen over keretitterne og peletitterne.+ Og Davids sønner fik høje stillinger ved hoffet.*