Tredje Mosebog
2 Hvis nogen vil give et kornoffer+ til Jehova, skal hans offergave bestå af fint mel, og han skal hælde olie over det og komme røgelse* på det.+ 2 Så skal han bringe det til Arons sønner, præsterne, og præsten skal tage en håndfuld af det fine mel og olien og al røgelsen,* og han skal brænde det som et deloffer*+ så der stiger røg op fra altret. Det er et ildoffer med en behagelig* duft for Jehova. 3 Resten af kornofret tilhører Aron og hans sønner+ og er en højhellig+ del af ildofrene til Jehova.
4 Hvis du vil give et kornoffer som er bagt i en ovn, skal det være af fint mel, enten usyrnede ringformede brød tilsat olie eller usyrnede fladbrød penslet med olie.+
5 Hvis din offergave er et kornoffer fra bagepladen,+ skal det være usyrnet og af fint mel tilsat olie. 6 Det skal brækkes i stykker, og du skal hælde olie over det.+ Det er et kornoffer.
7 Hvis din offergave er et kornoffer tilberedt i en gryde, skal det laves af fint mel med olie. 8 Du skal bringe kornofret som er lavet af disse ting, til Jehova og overlade det til præsten, som skal bringe det hen til altret. 9 Og præsten skal tage noget af kornofret og brænde det som et deloffer*+ så der stiger røg op fra altret. Det er et ildoffer med en behagelig* duft for Jehova.+ 10 Det der er tilbage af kornofret, tilhører Aron og hans sønner og er en højhellig del af ildofrene til Jehova.+
11 Intet kornoffer som I giver til Jehova, må være syrnet,+ for I må ikke brænde nogen som helst surdej eller honning som et ildoffer til Jehova.
12 I kan frembære dem for Jehova som en offergave af den første afgrøde,+ men de må ikke brændes på altret som en behagelig* duft.
13 Alle offergaver skal du krydre med salt; og der må ikke mangle salt på dit kornoffer, for saltet minder dig om din pagt med Gud. Du skal ofre salt sammen med alle dine offergaver.+
14 Hvis det kornoffer du bringer til Jehova, er af den første modne afgrøde, skal du give nymodent korn* ristet over ild, groftmalede nymodne kerner, som kornoffer af din første modne afgrøde.+ 15 Du skal komme olie på det og lægge røgelse* på det. Det er et kornoffer. 16 Præsten skal brænde det som et deloffer,*+ det vil sige nogle af dets groftmalede kerner og olien med røgelsen, så der stiger røg op som et ildoffer til Jehova.