Haggaj
1 I kong Dareios’ andet regeringsår, på den første dag i den sjette måned, kom Jehovas ord gennem profeten Haggaj*+ til Judas statholder, Zerubbabel,+ Shealtiels søn, og til ypperstepræsten Josva, Josadaks søn. Det lød:
2 “Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘Dette folk siger: “Tiden er endnu ikke inde til at bygge* Jehovas hus.”’”*+
3 Og Jehovas ord kom igen gennem profeten Haggaj,+ og det lød: 4 “Er det tiden til at I bor i jeres huse med træpaneler, mens dette hus ligger i ruiner?+ 5 Nu siger Hærstyrkers Gud, Jehova: ‘Læg mærke til hvordan det går jer.* 6 I har sået meget, men høster kun lidt.+ I spiser, men bliver ikke mætte. I drikker, men får ikke slukket tørsten. I tager tøj på, men kan ikke holde varmen. Og arbejderen* kommer sin løn i en hullet pung.’”
7 “Derfor siger Hærstyrkers Gud, Jehova: ‘Læg mærke til hvordan det går jer.’*
8 ‘Gå op på bjerget og hent tømmer.+ Og byg så huset+ så jeg kan glæde mig over det og blive æret,’+ siger Jehova.”
9 “‘I forventede en stor høst, men fik kun lidt. Og det I fik med hjem, blæste jeg væk.+ Hvorfor?’ spørger Hærstyrkers Gud, Jehova. ‘Fordi mit hus ligger i ruiner mens I hver især har travlt med jeres eget hus.+ 10 Derfor holdt himlen over jer duggen tilbage, og jorden holdt sin afgrøde tilbage. 11 Jeg kaldte tørke ned over jorden, over bjergene, over kornet, over den nye vin, over olien, over alt hvad der vokser på jorden, over mennesker og husdyr og over alt hvad jeres hænder arbejder med.’”
12 Zerubbabel,+ Shealtiels+ søn, og ypperstepræsten Josva, Josadaks+ søn, og resten af folket lyttede til Jehova deres Gud og til profeten Haggaj, fordi Jehova deres Gud havde sendt ham. Og folket fik respekt for* Jehova.
13 Som sendebud for Jehova overgav Haggaj så dette budskab fra Jehova til folket: “‘Jeg er med jer,’+ siger Jehova.”
14 Jehova motiverede+ så* Zerubbabel, Shealtiels søn, Judas statholder,+ og ypperstepræsten Josva,+ Josadaks søn, og resten af folket. Og de kom og begyndte at bygge et hus for deres Gud Jehova, Hærstyrkers Gud.+ 15 De begyndte på den 24. dag i den sjette måned i kong Dareios’ andet regeringsår.+