Første Samuelsbog
9 I Benjamin+ var der en velhavende mand der hed Kish.+ Han var søn af Abiel, søn af Seror, søn af Bekorat, søn af Afia. 2 Han havde en ung og smuk søn ved navn Saul+ – ingen israelit var smukkere end ham – og han var et hoved højere end alle andre.
3 Da nogle æsler* der tilhørte Sauls far, Kish, engang blev væk, sagde Kish til sin søn Saul: “Tag en af medhjælperne med dig og gå ud og led efter æslerne.” 4 De gik gennem Efraims bjergland og videre gennem Shalisha-egnen, men de fandt dem ikke. De gik gennem Shaalim-egnen, men der var æslerne heller ikke. De gik gennem hele benjaminitternes område uden at finde dem.
5 De kom til Suf-egnen, og Saul sagde til medhjælperen der var med ham: “Kom, lad os vende tilbage så min far ikke bliver mere bekymret for os end for æslerne.”+ 6 Men medhjælperen svarede: “Der er en Guds mand i byen der, en respekteret mand. Når han siger noget, så sker det.+ Lad os gå derind. Måske kan han fortælle os hvilken vej vi skal gå.” 7 Saul sagde til sin medhjælper: “Hvis vi går derind, hvad skal vi så give manden? Vi har ikke noget brød i vores tasker som vi kan give den sande Guds mand som gave. Har vi noget andet?” 8 Medhjælperen svarede: “Jeg har en kvart sekel* sølv. Den vil jeg give til den sande Guds mand, så vil han fortælle os hvilken vej vi skal gå.” 9 (Når man i Israel før i tiden skulle rådspørge Gud, sagde man: “Kom, lad os gå hen til seeren.”+ For det man i dag kalder en profet, kaldte man før i tiden en seer). 10 Saul sagde til sin medhjælper: “Det var et godt forslag. Lad os gå.” Så gik de op til byen hvor den sande Guds mand var.
11 Mens de gik op ad skråningen til byen, mødte de nogle piger der var på vej ud for at trække vand op, så de spurgte dem: “Er seeren+ her?” 12 De svarede: “Ja, han er lidt længere fremme. Skynd jer, han er nemlig kommet til byen i dag fordi folket bringer et offer+ på offerhøjen.+ 13 Så snart I kommer ind i byen, finder I ham. Skynd jer før han går op på offerhøjen for at spise. Folket spiser nemlig ikke før han kommer og velsigner slagtofret. Først når han har gjort det, kan de indbudte spise. Gå bare derop nu, så kan I finde ham.” 14 De gik så op til byen. Da de kom ind i den, kom Samuel dem i møde for at tage dem med op til offerhøjen.
15 Dagen før Saul kom, havde Jehova sagt til Samuel:* 16 “I morgen ved denne tid vil jeg sende en mand fra Benjamins område+ til dig. Du skal salve ham til leder for mit folk, Israel,+ og han skal redde mit folk fra filistrene. Jeg har nemlig set at mit folk lider, og deres skrig har nået mig.”+ 17 Da Samuel så Saul, sagde Jehova til ham: “Her er den mand jeg talte om da jeg sagde til dig: ‘Det er ham der skal styre mit folk.’”*+
18 Saul henvendte sig til Samuel midt i porten og sagde: “Undskyld, ved du hvor seerens hus er?” 19 Samuel svarede Saul: “Det er mig der er seeren. Gå foran mig op på offerhøjen, og spis sammen med mig i dag.+ I morgen vil jeg sende dig afsted, og jeg vil fortælle dig alt hvad du gerne vil vide.* 20 Du skal ikke bekymre dig om de æsler der blev væk for tre dage siden,+ for de er blevet fundet. Og for øvrigt, hvem tilhører alt hvad der er kostbart i Israel? Tilhører det ikke dig og hele din fars hus?”+ 21 Til det svarede Saul: “Er jeg ikke en benjaminit fra den mindste stamme i Israel,+ og er min familie ikke den mest ubetydelige af alle familier i Benjamins stamme? Så hvordan kan du sige sådan noget til mig?”
22 Samuel tog så Saul og hans medhjælper med hen til spisesalen og gav dem plads øverst blandt de indbudte; der var omkring 30 mænd. 23 Samuel sagde til kokken: “Kom med det stykke jeg gav dig, det jeg sagde du skulle lægge til side.” 24 Så tog kokken lårstykket og det der var på det, og lagde det foran Saul. Og Samuel sagde: “Her er det der er blevet lagt til side til dig. Spis, for de har lagt det til side til dig til denne lejlighed. For jeg havde fortalt dem at jeg ville invitere gæster.” Den dag spiste Saul så sammen med Samuel. 25 Bagefter gik de fra offerhøjen+ ned til byen, og han talte videre med Saul oppe på taget af huset. 26 De stod tidligt op, og ved daggry råbte Samuel op til Saul på taget og sagde: “Gør dig klar så jeg kan sende dig afsted.” Saul stod så op, og både han og Samuel gik udenfor. 27 Mens de var på vej ned mod udkanten af byen, sagde Samuel til Saul: “Sig til medhjælperen+ at han skal gå i forvejen” – så det gjorde han – “men du skal blive her, så vil jeg fortælle dig hvad Gud har sagt.”