Esajas
Ar+ i Moab er blevet ødelagt på en nat;
det er bragt til tavshed.
Kir+ i Moab er blevet ødelagt på en nat;
det er bragt til tavshed.
Moab sørger over Nebo+ og over Medeba.+
De har alle raget deres hoved skaldet;+ alle har klippet deres skæg af.+
3 På gaden går de alle klædt i sækkelærred.
Oppe på tagene og ude på torvene jamrer de alle.
Når de går ned, græder de.+
4 Heshbon og Elale+ skriger højt.
Helt til Jahas+ kan man høre deres stemme.
Ja, de bevæbnede mænd fra Moab bliver ved med at råbe.
Folket* ryster af skræk.
5 Mit hjerte græder højlydt over Moab.
Flygtninge derfra er kommet helt til Soar+ og til Eglat-Shelishija.+
Op gennem Luhitpasset går man med gråd,
på vejen til Horonajim sørger man over katastrofen,+
6 for Nimrims vand er helt tørret væk.
Det grønne græs er afsvedet,
græsset er væk, og intet grønt er tilbage.
7 Derfor drager de afsted med alt hvad der er tilbage af deres gods og deres rigdom,
tværs over poplernes dal.*
8 Skriget giver genlyd i hele Moabs område.+
Jammeren når helt til Eglajim,
jammeren når helt til Beer-Elim,
9 for Dimons vand er fuldt af blod,
og jeg har mere parat til Dimon:
En løve venter på dem der flygter fra Moab,
og på dem der er tilbage i landet.+