Hoseas
giv agt, Israels hus,
lyt opmærksomt, du kongehus,
for dommen gælder jer alle.
I er nemlig en fælde i Mispa
og et net der er bredt ud over Tabor.+
3 Jeg kender Efraim,
Israel er ikke skjult for mig,
og nu har du, Efraim, opført dig groft umoralsk,*
Israel har gjort sig uren.+
4 Deres gerninger hindrer dem i at vende tilbage til deres Gud,
for de er præget af en umoralsk ånd,*+
og Jehova anerkender de ikke.
5 Israels egen stolthed vidner imod ham;*+
både Israel og Efraim er snublet på grund af deres synd,
og Juda er snublet sammen med dem.+
6 Med deres får og okser gik de hen for at søge Jehova,
men de kunne ikke finde ham.
Han havde trukket sig bort fra dem.+
I løbet af en måned vil de og deres marker* blive fortæret.*
8 Blæs i horn+ i Gibea, stød i trompet i Rama!+
Lad krigsråbet lyde i Bet-Aven+ – efter dig, Benjamin!
9 Efraim, den dag straffen kommer, vil du blive noget man chokeres over.+
Jeg har gjort kendt hvad der med sikkerhed vil ske blandt Israels stammer.
10 Fyrsterne i Juda er som folk der flytter markskel.+
Jeg vil hælde min vrede ud over dem som vand.
12 Jeg var derfor som et møl for Efraim,
som råddenskab for Judas hus.
13 Da Efraim så sin sygdom og Juda fik øje på sit sår,
tog Efraim til Assyrien+ og sendte bud til en stor konge.
Men han kunne ikke helbrede jer,
han kunne ikke hele jeres sår.
14 Jeg vil gå imod Efraim som en ungløve,
imod Judas hus som en stærk løve.
Jeg vil selv flå dem i stykker og gå min vej;+
jeg slæber dem med, og der vil ikke være nogen der redder dem.+
15 Jeg vil gå min vej og trække mig tilbage til mit sted indtil de har udstået straffen for deres synd,
Når de er i nød, vil de søge mig.”+