Josva
17 Så fik Manasses+ stamme et område ved lodkastning;+ Manasse var Josefs førstefødte.+ Makir,+ Manasses førstefødte og Gileads far, var kriger, og derfor fik han områderne Gilead og Bashan.+ 2 Og resten af slægterne blandt Manasses efterkommere fik et område ved lodkastning: Abiezers,+ Heleks, Asriels, Sikems, Hefers og Shemidas sønner. Det var de mandlige efterkommere af Josefs søn Manasse, slægt for slægt.+ 3 Men Selofkad,+ søn af Hefer, søn af Gilead, søn af Makir, søn af Manasse, havde ingen sønner, kun døtre, og hans døtre hed Makla, Noa, Hogla, Milka og Tirsa. 4 De gik så til præsten Eleazar,+ til Josva, der var Nuns søn, og til høvdingerne og sagde: “Det var Jehova der befalede Moses at give os et område som arv blandt vores slægtninge.”+ På Jehovas befaling gav han dem så et område blandt deres fars brødre.+
5 Foruden Gileads og Bashans land, der lå på den anden side* af Jordan, fik Manasse ti andele,+ 6 for Manasses døtre fik en arv sammen med hans sønner, og resten af Manasses efterkommere fik Gileads land.
7 Og Manasses grænse gik fra Asher til Mikmetat,+ som ligger foran Sikem;+ og grænsen fortsatte mod syd* til det område der tilhører indbyggerne i En-Tappua. 8 Manasse fik Tappuas område,+ men byen Tappua på Manasses grænse tilhørte Efraims efterkommere. 9 Og grænsen gik ned til Kanas Wadi, syd for wadien. Nogle af Efraims byer lå blandt Manasses byer,+ og Manasses grænse var nord for wadien, og den endte ved havet.+ 10 Området mod syd tilhørte Efraim, og området mod nord tilhørte Manasse, og havet var grænse,+ og mod nord nåede de* til Asher og mod øst til Issakar.
11 I Issakars og Ashers områder fik Manasse følgende byer sammen med deres indbyggere og småbyer: Bet-Shan, Jibleam,+ Dor,+ En-Dor,+ Taanak+ og Megiddo, tre af højdedragene.
12 Men Manasses efterkommere kunne ikke erobre byerne; kanaanæerne blev stædigt ved med at bo i den del af landet.+ 13 Da israelitterne blev stærke, satte de kanaanæerne til at udføre tvangsarbejde,+ men de fordrev dem ikke helt.+
14 Josefs efterkommere sagde til Josva: “Hvorfor har du kun givet os* én andel+ og ét område som arv? Vi er et stort folk, for Jehova har velsignet os indtil nu.”+ 15 Josva svarede dem: “Hvis I er så stort et folk, så gå op til skovene i perizzitternes+ og refaitternes+ land og ryd et stykke til jer selv dér, når der nu ikke er plads nok til jer i Efraims bjergland.”+ 16 Så sagde Josefs efterkommere: “Bjerglandet er ikke nok til os, og alle de kanaanæere der bor i dalområdet,* har stridsvogne+ med jernleer på hjulene,* både dem i Bet-Shan+ og dens småbyer og dem i Jizreeldalen.”*+ 17 Josva sagde så til Josefs efterkommere, Efraims og Manasses stammer: “I er et stort folk, og I er meget stærke. I får ikke kun én andel,+ 18 men I vil få hele bjerglandet.+ Det er skovklædt, men I skal rydde det, og det vil være jeres områdes yderste grænse. I skal nemlig fordrive kanaanæerne, selvom de er stærke og har stridsvogne med jernleer på hjulene.”*+