Anden Samuelsbog
7 Da kongen var flyttet ind i sit palads*+ og Jehova havde givet ham fred for alle de fjender der omgav ham, 2 sagde kongen til profeten Natan:+ “Her bor jeg i et hus af cedertræ+ mens den sande Guds ark står i et telt.”+ 3 Natan svarede kongen: “Gør alt hvad der ligger dig på hjerte, for Jehova er med dig.”+
4 Men samme nat sagde Jehova til Natan: 5 “Gå hen og sig til min tjener David: ‘Sådan siger Jehova: “Skulle du bygge mig et hus at bo i?+ 6 Jeg har jo ikke boet i et hus fra den dag jeg førte israelitterne ud af Egypten,+ og frem til i dag, men jeg har været på vandring og boet i et telt og i en telthelligdom.+ 7 Har jeg i al den tid jeg vandrede sammen med alle israelitterne,* nogensinde sagt til Israels stammeledere, som jeg satte til at være hyrder for mit folk, Israel: ‘Hvorfor har I ikke bygget mig et hus af cedertræ?’”’ 8 Sig nu til min tjener David: ‘Sådan siger Hærstyrkers Gud, Jehova: “Jeg tog dig fra græsgangene, hvor du gik bag fåreflokken,+ for at du skulle være leder for mit folk, Israel.+ 9 Og jeg vil være med dig uanset hvor du går,+ og jeg vil udrydde alle dine fjender foran dig.+ Jeg vil gøre dit navn stort,+ lige så stort som navnene på de største mænd på jorden. 10 Jeg vil tildele mit folk, Israel, et sted og lade dem slå sig ned, og de skal bo der og ikke mere være urolige. Onde mænd vil ikke undertrykke dem igen, sådan som de gjorde før i tiden,+ 11 som de har gjort lige siden jeg satte dommere+ over mit folk, Israel. Og jeg vil give dig fred for alle dine fjender.+
Jehova fortæller dig desuden at Jehova vil bygge dig et hus.*+ 12 Når dit liv er til ende+ og du hviler hos dine forfædre, så vil jeg gøre dit afkom, din egen søn,* til konge efter dig, og jeg vil lade hans kongedømme bestå.+ 13 Han er den der skal bygge et hus for mit navn,+ og jeg vil lade hans kongedømmes trone bestå for altid.+ 14 Jeg vil være hans far, og han skal være min søn.+ Når han gør noget forkert, vil jeg retlede ham med menneskers kæp og med menneskesønners* slag.+ 15 Min loyale kærlighed skal ikke tages fra ham sådan som jeg tog den fra Saul,+ som jeg fjernede foran dig. 16 Dit hus og dit kongedømme vil bestå for altid, og din trone vil være grundfæstet til evig tid.”’”+
17 Natan gengav alle ordene og hele synet for David.+
18 Kong David gik så ind og satte sig foran Jehova og sagde: “Hvem er jeg, Suveræne Herre Jehova? Og hvad er mit hus, siden du har ført mig så langt?+ 19 Som om det ikke var nok, Suveræne Herre Jehova, så fortæller du også din tjener at mit hus skal bestå langt ud i fremtiden. Og det er vejledning til* alle mennesker, Suveræne Herre Jehova. 20 Hvad mere kan din tjener David sige til dig? Du kender mig jo så godt,+ Suveræne Herre Jehova. 21 I harmoni med dit ord og din vilje* har du gjort alle disse store ting og åbenbaret dem for din tjener.+ 22 Derfor er du virkelig stor,+ Suveræne Herre Jehova. Der er ingen som dig,+ og der er ingen anden Gud end dig;+ det bekræftes af alt hvad vi har hørt med egne ører. 23 Og hvilket andet folk på jorden er som Israel, dit folk?+ Gud, du drog ud og løskøbte dem så de kunne blive dit folk,+ og du skabte dig et navn+ ved at gøre store og frygtindgydende gerninger for dem.+ Du fordrev folkeslagene og deres guder for dit folk, som du løskøbte fra Egypten så de kunne blive dit folk. 24 Du gjorde Israel til dit eget folk for altid,+ og du, Jehova, er blevet deres Gud.+
25 Jehova Gud, opfyld for altid det løfte som du har givet din tjener og hans hus, og gør som du har lovet.+ 26 Lad dit navn blive ophøjet til evig tid+ så man kan sige: ‘Hærstyrkers Jehova er Gud over Israel.’ Og lad din tjener Davids hus blive grundfæstet foran dig.+ 27 For du, Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, har åbenbaret det for din tjener og sagt: ‘Jeg vil bygge dig et hus.’*+ Det er derfor din tjener har mod* til at bede denne bøn til dig. 28 Suveræne Herre Jehova, du er den sande Gud, og dine ord er sande,+ og du har lovet din tjener alle disse gode ting. 29 Må det behage dig at velsigne din tjeners hus, og må det bestå for altid foran dig,+ for du, Suveræne Herre Jehova, har lovet det, og må din tjeners hus blive velsignet med din velsignelse for evigt.”+