Anden Kongebog

4 En af profetsønnernes+ hustruer råbte til Elisa og sagde: “Min mand, der var din tjener, er død, og du ved at din tjener havde dyb respekt for* Jehova.+ Nu er kreditoren kommet for at tage mine to børn som trælle.” 2 Elisa sagde til hende: “Hvad kan jeg gøre for dig? Hvad har du i huset?” Hun svarede: “Din tjener har ikke andet i huset end en krukke* olie.”+ 3 Han sagde: “Gå ud og bed alle dine naboer om nogle tomme beholdere, så mange som muligt. 4 Gå så ind og luk døren efter dig og dine sønner. Fyld alle beholderne, og sæt dem til side.” 5 Hun forlod ham så.

Da hun havde lukket døren efter sig og sine sønner, rakte de hende beholderne, og hun blev ved med at hælde op.+ 6 På et tidspunkt var alle beholderne blevet fyldt, og hun sagde til en af sine sønner: “Ræk mig en beholder mere.”+ Men han sagde: “Der er ikke flere.” Så standsede olien.+ 7 Hun gik hen og fortalte det til den sande Guds mand, og han sagde: “Gå ud og sælg olien og betal din gæld, så kan du og dine sønner leve af resten.”

8 En dag gik Elisa til Shunem,+ hvor der boede en fremtrædende kvinde, og hun insisterede på at han skulle spise et måltid hos hende.+ Hver gang han kom forbi, gjorde han ophold der for at spise. 9 Hun sagde til sin mand: “Jeg ved at den mand der plejer at komme forbi her, er en hellig Guds mand. 10 Lad os lave et lille kammer på taget+ og sætte en seng, et bord, en stol og en lampestander til ham. Så kan han bo der når han kommer til os.”+

11 En dag kom han forbi og gik op i tagkammeret og lagde sig. 12 Han sagde til sin medhjælper, Gehazi:+ “Kald på shunemkvinden.”+ Så kaldte han på hende, og hun kom til ham. 13 Han sagde til Gehazi: “Sig til hende: ‘Du har haft alt det besvær for vores skyld.+ Hvad kan jeg gøre for dig?+ Skal jeg lægge et godt ord ind for dig hos kongen+ eller hærføreren?’” Men hun svarede: “Nej, jeg bor blandt mit eget folk.” 14 Elisa sagde: “Hvad kan jeg så gøre for hende?” Gehazi sagde: “Tja, hun har ingen søn,+ og hendes mand er gammel.” 15 Straks sagde han: “Kald på hende.” Så kaldte han på hende, og hun stillede sig i døråbningen. 16 Han sagde til hende: “Ved den her tid til næste år skal du holde en søn+ i dine arme.” Men hun sagde: “Nej, herre, du som er den sande Guds mand. Lyv ikke for din tjener!”

17 Kvinden blev imidlertid gravid, og hun fødte en søn ved samme tid året efter, sådan som Elisa havde fortalt hende. 18 Drengen voksede op, og en dag gik han ud til sin far, der var hos høstfolkene. 19 Han sagde til sin far: “Mit hoved, av, mit hoved!” Så sagde hans far til medhjælperen: “Bær ham hjem til hans mor.” 20 Han bar ham så hjem til hans mor, og drengen sad på skødet af hende indtil middag, og så døde han.+ 21 Hun bar ham op og lagde ham på den sande Guds mands+ seng og lukkede døren og gik. 22 Hun kaldte nu på sin mand og sagde: “Jeg beder dig, send mig en af medhjælperne og et af æslerne så jeg hurtigt kan komme hen til den sande Guds mand og tilbage igen.” 23 Men han sagde: “Hvorfor vil du hen til ham i dag? Det er jo hverken nymåne+ eller sabbat.” Hun svarede: “Det skal du ikke tænke på. Alt er i orden.” 24 Så sadlede hun æslet og sagde til sin medhjælper: “Det skal gå stærkt. Sænk kun farten hvis jeg beder dig om det.”

25 Hun tog så afsted til den sande Guds mand på Karmels Bjerg. Så snart han så hende på afstand, sagde han til sin medhjælper, Gehazi: “Se, der kommer shunemkvinden! 26 Løb hende i møde og spørg hende: ‘Har du det godt? Har din mand det godt? Har barnet det godt?’” Hun svarede: “Vi har det godt.” 27 Da hun kom hen til den sande Guds mand på bjerget, greb hun fat i hans fødder.+ Så gik Gehazi hen for at skubbe hende væk, men den sande Guds mand sagde: “Lad hende være, for hun er dybt fortvivlet,* og Jehova har skjult det for mig og ikke fortalt mig det.” 28 Hun sagde så: “Har jeg bedt min herre om en søn? Sagde jeg ikke: ‘Du må ikke give mig falske forhåbninger’?”+

29 Han sagde straks til Gehazi: “Bind din kjortel op om livet,+ tag min stav i hånden og gå. Hvis du møder nogen, må du ikke hilse på ham, og hvis nogen hilser på dig, må du ikke svare ham. Gå, og læg min stav på drengens ansigt.” 30 Men drengens mor sagde: “Så sandt Jehova lever, og så sandt du lever: Jeg går ingen steder hvis ikke du går med.”+ Så rejste han sig og fulgte med hende. 31 Gehazi gik i forvejen og lagde staven på drengens ansigt, men der kom ikke en lyd, og der var ingen reaktion.+ Han vendte tilbage for at møde Elisa, og han sagde til ham: “Drengen vågnede ikke.”

32 Da Elisa kom ind i huset, lå drengen død på hans seng.+ 33 Han gik ind, lukkede døren og bad til Jehova.+ 34 Så gik han hen til sengen og lagde sig oven på barnet med sin mund over hans mund og sine øjne over hans øjne og sine hænder over hans hænder, og han strakte sig hen over ham, og barnets krop begyndte at blive varm.+ 35 Han gik frem og tilbage i huset, og så gik han hen til sengen og strakte sig over ham igen. Drengen nyste syv gange, og derefter åbnede han øjnene.+ 36 Elisa kaldte på Gehazi og sagde: “Kald på shunemkvinden.” Han kaldte på hende, og hun kom ind til ham. Så sagde han: “Tag din søn.”+ 37 Og hun kom ind og faldt ned for hans fødder og bøjede sig til jorden. Så løftede hun sin søn op og gik ud.

38 Da Elisa vendte tilbage til Gilgal, var der hungersnød i landet.+ Profetsønnerne+ sad foran ham, og han sagde til sin medhjælper:+ “Sæt den store gryde over og kog noget suppe til profetsønnerne.” 39 En af dem gik derfor ud på marken for at samle katostplanter. Han fandt en vild ranke og samlede vilde græskar fra den og fyldte sin kappe. Da han var kommet tilbage, skar han dem i skiver ned i gryden uden at vide hvad det var. 40 Senere serverede de suppen for mændene, men så snart de smagte på maden, råbte de: “Døden er i gryden, du den sande Guds mand!” Og de kunne ikke spise suppen. 41 Så Elisa sagde: “Hent noget mel.” Han kastede det i gryden og sagde: “Servér det for mændene.” Og der var ikke længere noget skadeligt i gryden.+

42 Der kom en mand fra Baal-Shalisha,+ og han havde 20 bygbrød+ med til den sande Guds mand. Brødene var bagt af den første modne afgrøde. Han havde også en pose nyhøstet korn med.+ Så sagde Elisa: “Giv det til mændene så de kan spise.” 43 Men hans tjener sagde: “Hvordan kan jeg sætte det her frem for 100 mand?”+ Til det sagde han: “Giv det til mændene så de kan spise, for Jehova siger: ‘De skal spise og få noget tilovers.’”+ 44 Så satte han det frem for dem, og de spiste og fik noget tilovers,+ som Jehova havde sagt.