Prædikeren
10 Ligesom døde fluer får parfumemagerens olie til at stinke og boble, sådan kan en lille smule dumhed overskygge visdom og ære.+
2 Den vise har et hjerte der fører ham på rette vej,* men den tåbelige har et hjerte der fører ham på afveje.*+ 3 Lige meget hvad den tåbelige gør, mangler han sund fornuft,*+ og han gør det klart for enhver at han er dum.+
4 Hvis en hersker bliver vred på dig,* så forlad ikke din plads,+ for ro afværger store synder.+
5 Jeg har lagt mærke til noget meget frustrerende der sker under solen, en fejl der begås af magthavere:+ 6 Tåbelige mennesker bliver sat i høje stillinger, mens de dygtige* forbliver i de lave stillinger.
7 Jeg har set tjenere være højt til hest, mens fyrster gik til fods ligesom tjenere.+
8 Den der graver en grav, risikerer at falde i den;+ og den der bryder gennem en stenmur, kan blive bidt af en slange.
9 Den der bryder sten, kan få skrammer, og den der kløver brænde, kan komme til skade.*
10 Hvis et jernredskab er sløvt og man ikke sliber det, skal man lægge kræfterne i. Men visdom vil hjælpe en til at opnå et godt resultat.
11 Hvis en slange bider før den er blevet tæmmet, nytter det ikke at være en dygtig slangetæmmer.*
12 De ord der kommer ud af den vises mund, gør ham vellidt,+ men den dumme ødelægger sig selv med sine læber.+ 13 Hans første ord er tåbelige,+ og hans sidste ord er den rene galskab. 14 Men den tåbelige mand bliver ved med at snakke.+
Et menneske ved ikke hvad der vil komme, og hvem kan fortælle ham hvad der vil ske når han er væk?+
15 Den tåbelige må slide i det og bliver udmattet; han ved ikke engang hvordan han skal komme ind til byen.
16 Det er slemt for et land når kongen kun er en dreng+ og fyrsterne begynder at feste allerede om morgenen! 17 Det er godt for et land når kongen er af fornem familie, og når fyrsterne spiser på passende tidspunkter for at få nye kræfter, ikke for at blive fulde!+
18 Når en mand er doven, synker hans tagspær sammen, og fordi han ikke rører en finger, bliver huset utæt.+
19 Brød* giver godt humør, og vin gør livet behageligt;+ men det kræver penge at skaffe det man har brug for.+
20 Ikke engang i tankerne* skal du forbande* kongen,+ og ikke engang i dit soveværelse skal du forbande de rige, for en fugl* kan bringe det* videre, en skabning med vinger kan gentage det der blev sagt.