Jeremias
16 Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Du må ikke gifte dig, og du må ikke få sønner og døtre her på stedet. 3 For om de sønner og døtre der bliver født her, og om deres mødre der føder dem, og om deres fædre der sætter dem i verden her i landet, siger Jehova: 4 ‘De skal dø af dødbringende sygdomme,+ men ingen vil sørge over dem eller begrave dem. De skal blive som gødning på jorden.+ Sværdet og hungersnøden+ vil gøre det af med dem, og deres lig skal blive til føde for himlens fugle og for jordens dyr.’
5 Jehova siger:
‘Gå ikke ind i et hus hvor der holdes sørgehøjtidelighed,
gå ikke derhen for at græde eller vise medfølelse.’+
‘For jeg har taget min fred bort fra dette folk,’ erklærer Jehova,
‘sammen med min loyale kærlighed og barmhjertighed.+
6 Både høj og lav skal dø her i landet.
De vil ikke blive begravet,
ingen vil sørge over dem
eller skære i sig selv eller barbere sig skaldet for dem.*
7 Og ingen vil skaffe mad til dem der sørger,
for at trøste dem i sorgen over deres døde.
Ingen vil give dem trøstens bæger
efter at de har mistet deres far eller mor.
8 Gå heller ikke ind i et hus hvor der er fest,
for at sidde sammen med dem og spise og drikke.’
9 For Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘Her på stedet, i jeres levetid og for øjnene af jer, vil jeg få lyden af jubel og glædesråb og brudgommens og brudens stemme til at forsvinde.’+
10 Når du fortæller dette folk alt det jeg har sagt, vil de spørge dig: ‘Hvorfor har Jehova sagt at vi skal rammes af denne store ulykke? Hvilken overtrædelse og hvilken synd har vi begået mod Jehova vores Gud?’+ 11 Du skal svare dem: ‘“Jeres forfædre svigtede mig,”+ erklærer Jehova. “De blev ved med at følge andre guder og tjene dem og bøje sig for dem.+ Men mig svigtede de, og min lov holdt de ikke.+ 12 Og I har opført jer værre end jeres forfædre.+ Hver eneste af jer følger stædigt sit onde hjerte i stedet for at adlyde mig.+ 13 Så jeg vil kaste jer ud af dette land, til et land som hverken I eller jeres forfædre har kendt,+ og der skal I tjene andre guder dag og nat,+ for jeg vil ikke vise jer nogen barmhjertighed.”’
14 ‘Men der kommer dage,’ erklærer Jehova, ‘hvor man ikke længere vil sige: “Så sandt Jehova lever, ham der førte Israels folk ud af Egypten!”+ 15 I stedet vil man sige: “Så sandt Jehova lever, ham der førte Israels folk ud af Nordens land og ud af alle de lande som han havde fordrevet dem til!” Og jeg vil føre dem tilbage til deres land, som jeg gav deres forfædre.’+
16 ‘Jeg sender bud efter mange fiskere,’ erklærer Jehova,
‘og de skal fiske efter dem.
Bagefter vil jeg sende bud efter mange jægere,
og de skal jage dem på hvert bjerg og hver høj
og ud af klippespalterne.
17 For mine øjne ser alt hvad de gør.*
De kan ikke skjule sig for mig,
og deres overtrædelser har ikke været skjult for mine øjne.
18 Først vil jeg straffe dem fuldt ud for deres overtrædelser og synder,+
for de har vanhelliget mit land med deres livløse figurer,* deres ækle afguder,
19 Jehova, min styrke og min fæstning,
mit tilflugtssted på trængslens dag,+
til dig vil nationerne komme fra jordens ender.
De vil sige: “Vores forfædre arvede kun løgn,
tomhed og ubrugelige ting der ikke gavner noget.”+
21 “Derfor skal jeg vise dem,
denne gang skal jeg vise dem min magt og min styrke,
og de skal indse at mit navn er Jehova.”