Anden Krønikebog
3 Salomon gik så i gang med at bygge Jehovas hus+ i Jerusalem på Morijas Bjerg,+ hvor Jehova havde vist sig for hans far, David,+ på det sted som David havde gjort klar på jebusitten Ornans tærskeplads.+ 2 Han gik i gang med at bygge på den anden dag i den anden måned i sit fjerde regeringsår. 3 Og Salomon lagde fundamentet til den sande Guds hus. Det var 60 alen langt og 20 alen bredt+ efter gammelt mål.* 4 Forhallen var lige så bred som huset, 20 alen,* og højden var 20 alen.* Og indvendigt beklædte han den med rent guld.+ 5 Han beklædte det store rum* med enebærtræ, overtrak det med fint guld+ og dekorerede det med palmer+ og kæder.+ 6 Desuden beklædte han huset med smukke kostbare sten;+ og det guld+ han brugte, var fra Parvajim. 7 Han overtrak huset, loftsbjælkerne, dørtærsklerne, væggene og dørene med guld;+ og han indgraverede keruber på væggene.+
8 Derefter lavede han det allerhelligste rum.*+ Dets længde svarede til husets bredde, 20 alen, og det var 20 alen bredt. Han overtrak det med 600 talenter* fint guld.+ 9 Guldet til sømmene vejede 50 sekel;* og han overtrak tagkamrene med guld.
10 Til det allerhelligste rum* lavede han to skulpturer af keruber, som han beklædte med guld.+ 11 Kerubernes vinger+ var tilsammen 20 alen lange; den ene vinge på den første kerub var fem alen lang og rørte væggen af huset, og den anden vinge var fem alen lang og rørte en af den anden kerubs vinger. 12 Og den ene vinge på den anden kerub var fem alen lang og rørte husets modsatte væg, og den anden vinge var fem alen lang og rørte en af den første kerubs vinger. 13 Kerubernes udstrakte vinger målte tilsammen 20 alen; og de stod oprejst med ansigtet vendt indad.*
14 Han lavede også forhænget+ af blåt garn, purpurfarvet uld, højrødt garn og fint stof og dekorerede det med motiver af keruber.+
15 Så lavede han to søjler+ foran huset, 35 alen lange, og hvert søjlehoved var fem alen højt.+ 16 Han lavede kæder, ligesom halskæder, som han satte øverst på søjlerne, og han lavede 100 granatæbler, som han fastgjorde på kæderne. 17 Han rejste søjlerne foran templet, en til højre* og en til venstre.* Den højre kaldte han Jakin* og den venstre Boaz.*