Anden Mosebog

11 Jehova sagde til Moses: “Jeg vil bringe én plage til over Farao og Egypten. Derefter vil han sende jer bort herfra.+ Når han sender jer bort, vil han bogstaveligt talt drive jer ud.+ 2 Sig til folket at alle mænd og kvinder skal bede deres naboer om sølvting og guldting.”+ 3 Og Jehova gjorde egypterne positivt stemt over for folket. Desuden havde Moses vundet stor respekt i Egypten, både blandt Faraos tjenere og blandt folket.

4 Moses sagde så: “Sådan har Jehova sagt: ‘Ved midnat går jeg gennem Egypten,+ 5 og alle førstefødte i Egypten skal dø,+ fra den førstefødte hos Farao på tronen til den førstefødte hos trælkvinden ved håndkværnen, og alle førstefødte af kvæget.+ 6 I hele Egypten vil der lyde så højt et skrig som man aldrig har hørt før og aldrig vil høre igen.+ 7 Men ikke engang en hund vil gø* ad israelitterne, hverken ad mennesker eller kvæg, for at I kan vide at Jehova kan gøre forskel på egypterne og israelitterne.’+ 8 Og alle dine tjenere skal komme og kaste sig ned for mig og sige: ‘Tag afsted, du og hele det folk der følger dig.’+ Og derefter vil jeg tage afsted.” Med de ord forlod han Farao i glødende vrede.

9 Jehova sagde så til Moses: “Farao vil ikke høre på jer.+ Det vil ske for at flere af mine mirakler kan blive set i Egypten.”+ 10 Moses og Aron gjorde alle disse mirakler foran Farao,+ men Jehova tillod at Farao gjorde sit hjerte hårdt, og han sendte ikke israelitterne ud af landet.+