Salmerne

Jeg er kommet ud på dybt vand,

og den rivende strøm har skyllet mig væk.+

 3 Jeg er udmattet af at råbe;+

min hals er blevet hæs.

 4 Mange hader mig helt uden grund,+

de er flere end hårene på mit hoved.

De der gerne vil gøre det af med mig,

mine forræderiske fjender,* er blevet mange.

 5 Gud, du ved hvor tåbeligt jeg har handlet,

og min synd er ikke skjult for dig.

 6 Lad ikke dem der håber på dig, komme til at skamme sig på grund af mig,

Suveræne Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova.

Lad ikke dem der søger dig, blive ydmyget på grund af mig,

du Israels Gud.

 7 Jeg bliver hånet for din skyld;+

jeg er blevet fuldstændigt ydmyget.*+

 8 Jeg er blevet som en fremmed for mine brødre,

som en udlænding for min mors sønner.+

 9 Jeg brænder af hengivenhed for dit hus,+

og den hån der rettes mod dig, har også ramt mig.+

10 Når jeg ydmygede mig ved at faste,*

blev jeg hånet for det.

11 Når jeg klædte mig i sækkelærred,

gjorde de nar af mig.*

12 Jeg er blevet samtaleemne for dem der sidder i byporten,

og drankerne synger sange om mig.

13 Lad min bøn nå frem til dig,

Jehova, på en tid hvor du viser velvilje.+

Vis mig din store loyale kærlighed, Gud,

og svar mig, for din hjælp kan ikke slå fejl.+

14 Red mig op af dyndet;

lad mig ikke synke til bunds.

Red mig fra dem der hader mig,

og fra det dybe vand.+

15 Lad ikke de rivende strømme skylle mig væk,+

lad ikke dybet opsluge mig,

og lad ikke brønden* lukke sin mund over mig.+

Vend dig til mig i din store barmhjertighed,+

17 og skjul ikke dit ansigt for din tjener.+

18 Kom nær til mig og red mig;*

løskøb mig fra mine fjender.

Jeg håbede på medfølelse, men fik ingen,+

på at nogen ville trøste mig, men det var der ingen der gjorde.+

21 Som mad gav de mig gift,*+

og da jeg var tørstig, gav de mig eddike at drikke.+

22 Lad deres bord* blive en fælde for dem selv

og deres medgang blive en snare for dem.+

23 Lad deres øjne blive formørkede så de ikke kan se,

og få deres ben* til at blive ved med at ryste.

24 Lad din harme komme over dem,

lad din brændende vrede indhente dem.+

25 Læg deres lejr* øde,

lad der ikke være nogen der bor i deres telte,+

26 for de forfølger den du har ramt,

og de sladrer uafbrudt om dem du har såret, og de smerter de har fået.

27 Læg mere skyld til den skyld de allerede har,

og lad dem ikke få del i din retfærdighed.

28 Lad dem blive slettet fra de levendes bog,*+

og lad dem ikke blive skrevet op sammen med de retfærdige.+

30 Jeg vil lovsynge Guds navn,

jeg vil lovprise og takke ham.

31 Det vil glæde Jehova mere end ofre af tyre,

ungtyre med horn og klove.+

Lad det give nyt mod til jer der søger Gud,

33 for Jehova hører på de fattige,+

og han vil ikke ignorere sit fangne folk.+

34 Lad himlen og jorden prise ham,+

oceanerne og alt hvad der bevæger sig i dem,

35 for Gud vil frelse Zion+

og genopbygge Judas byer;

de skal bo der og eje landet.

36 Efterkommerne af hans tjenere vil arve det,+

og de der elsker hans navn,+ vil bo der.