Jeremias
44 Her er det ord der kom til Jeremias om alle de jøder der boede i Egypten,+ dem der boede i Migdol,+ Takpankes,+ Nof*+ og landet Patros:+ 2 “Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘I har set al den ulykke jeg bragte over Jerusalem+ og alle Judas byer. I dag ligger de i ruiner, og ingen bor i dem.+ 3 Det er sket på grund af de onde ting de gjorde for at krænke mig. De gik jo hen og bragte ofre til andre guder+ og tjente dem, guder som hverken de eller I eller jeres forfædre har kendt.+ 4 Jeg sendte alle mine tjenere profeterne til jer, ja, jeg sendte dem igen og igen* og sagde: “Gør ikke disse afskyelige ting som jeg hader.”+ 5 Men de hørte ikke efter og åbnede ikke deres ører. De vendte ikke om fra deres ondskab og holdt ikke op med at ofre til andre guder.+ 6 Derfor blev min vrede og min harme udøst, og den brændte i Judas byer og i Jerusalems gader så de blev til ruiner og en ødemark, som de er i dag.’+
7 Og nu siger Jehova, Hærstyrkers Gud, Israels Gud: ‘Hvorfor bringer I en stor ulykke over jer selv så alle mænd og kvinder, børn og spædbørn bliver udryddet fra Juda og der ikke er nogen af jer tilbage? 8 Hvorfor krænker I mig med jeres handlinger ved at ofre til andre guder i Egypten hvor I har slået jer ned? I vil blive udryddet, og I vil blive til en forbandelse og blive vanæret blandt alle jordens nationer.+ 9 Har I glemt alt det onde jeres forfædre og Judas konger+ og deres hustruer gjorde,+ og alt det onde som I selv og jeres hustruer gjorde+ i Juda og i Jerusalems gader? 10 Frem til denne dag har de hverken ydmyget sig,* vist ærefrygt+ eller fulgt min lov og mine forskrifter som jeg har givet jer og jeres forfædre.’+
11 Derfor siger Hærstyrkers Jehova, Israels Gud: ‘Jeg er besluttet på at bringe ulykke over jer og udrydde hele Juda. 12 Og jeg vil tage den rest af Juda der var besluttet på at rejse til Egypten og bo, og de skal alle gå til grunde i Egypten.+ De vil falde for sværd og dø af hungersnød. Alle, fra den mindste til den største, skal miste livet på grund af sværd og hungersnød. Og de vil blive nævnt i forbandelser, de vil blive noget man chokeres over og fordømmer, og de vil blive vanæret.+ 13 Jeg vil straffe dem der bor i Egypten, ligesom jeg straffede Jerusalem, med sværd, med hungersnød og med pest.*+ 14 Og den rest af Juda der er rejst ned for at bo i Egypten, vil ikke undslippe eller overleve så de kan vende tilbage til Juda. De vil længes efter at vende tilbage og bo der, men det kommer de ikke til, undtagen nogle få der undslipper.’”
15 Alle de mænd der vidste at deres hustruer havde ofret til andre guder, og alle hustruerne, der stod i en stor gruppe, og hele folket der boede i Patros+ i Egypten,+ svarede Jeremias: 16 “Vi vil ikke høre på det du har sagt til os i Jehovas navn. 17 Nej, vi vil gøre som vi selv har sagt. Vi vil ofre til Himmeldronningen* og bringe drikofre til hende,+ sådan som vi, vores forfædre, vores konger og vores fyrster gjorde i Judas byer og i Jerusalems gader dengang vi spiste os mætte i brød og levede godt, dengang vi ikke var ramt af nogen ulykke. 18 Siden vi holdt op med at ofre til Himmeldronningen* og bringe drikofre til hende, har vi manglet alt, og vi har mistet livet på grund af sværd og hungersnød.”
19 Kvinderne sagde: “Og dengang vi ofrede til Himmeldronningen* og bragte drikofre til hende, var det vel ikke uden vores mænds godkendelse at vi lavede offerkager der var formet som hende, og bragte drikofre til hende?”
20 Så sagde Jeremias til hele folket, til mændene og deres hustruer og til alle som havde givet ham det svar: 21 “De ofre som I, jeres forfædre, jeres konger, jeres fyrster og folket i landet bragte i Judas byer og på Jerusalems gader+ – Jehova huskede dem, og de var i hans tanker!* 22 Til sidst kunne Jehova ikke længere finde sig i jeres onde handlinger og de afskyelige ting I havde gjort. Så blev jeres land et øde sted, noget man chokeres over, og en forbandelse, uden indbyggere, sådan som det er i dag.+ 23 Det er fordi I har bragt de ofre, og fordi I har syndet mod Jehova ved ikke at adlyde Jehova og følge hans lov, hans forskrifter og hans påmindelser, at denne ulykke har ramt jer, sådan som det er tilfældet i dag.”+
24 Jeremias sagde videre til hele folket og til alle kvinderne: “Hør Jehovas ord, alle I judæere som er i Egypten. 25 Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘Det som I og jeres hustruer har sagt med munden, har I gennemført med hænderne, for I sagde: “Vi vil holde vores løfter om at ofre til Himmeldronningen* og bringe drikofre til hende.”+ I kvinder vil komme til at holde jeres løfter og gøre alt hvad I har lovet.’
26 Hør derfor Jehovas ord, alle I judæere der bor i Egypten: ‘“Jeg sværger hermed ved mit store navn,” siger Jehova, “at mit navn ikke længere skal nævnes i en ed af nogen judæisk mand+ i hele Egypten så han siger: ‘Så sandt Den Suveræne Herre Jehova lever!’+ 27 Jeg våger over dem for at bringe ulykke over dem, ikke for at gøre noget godt mod dem.+ Alle judæiske mænd i Egypten skal miste livet på grund af sværd og hungersnød, indtil de er blevet udryddet.+ 28 Kun nogle få vil undslippe sværdet og vende tilbage til Juda fra Egypten.+ Så vil alle som er tilbage af Juda, de som er taget til Egypten for at bo der, vide hvis ord der er gået i opfyldelse – mit eller deres!”’”
29 “‘Og dette er det tegn jeg giver jer på at jeg vil straffe jer på dette sted,’ erklærer Jehova, ‘så I ved at mine ord om at ramme jer med ulykke vil gå i opfyldelse. 30 Jehova siger: “Jeg overgiver Egyptens konge, Farao Hofra, til hans fjender og til dem der er ude på at slå ham ihjel, ligesom jeg overgav Judas konge, Sidkija, til hans fjende Babylons konge, Nebukadnesar,* som var ude på at slå ham ihjel.”’”+