Job

 3 Får du noget ud af at undertrykke,

af at foragte det du selv har skabt,+

samtidig med at du lader onde menneskers planer lykkes?

 4 Har du et menneskes øjne?

Ser du sådan som dødelige mennesker ser?

 5 Er dine dage som dødelige menneskers dage,

og dine leveår som en mands,+

 6 siden du ligefrem leder efter mine fejl

og søger efter min synd?+

 7 Du ved at jeg ikke er skyldig,+

og at ingen kan redde mig fra dig.+

 8 Du har formet og frembragt mig med dine egne hænder,+

men nu vil du gøre det helt af med mig.

 9 Husk at du selv skabte mig af ler,+

men nu lader du mig vende tilbage til støvet.+

10 Var det ikke dig der hældte mig op som mælk

og lod mig stivne som ost?

11 Du klædte mig med hud og kød,

vævede mig af knogler og sener.+

12 Du har givet mig livet og vist mig loyal kærlighed,

og du har omsorgsfuldt beskyttet mig.*+

14 Hvis jeg syndede, ville du se det,+

og du ville ikke se gennem fingre med min overtrædelse.

Og selv hvis jeg er uskyldig, kan jeg ikke holde hovedet højt,+

for mit liv er fyldt med ydmygelse og lidelse.+

16 Hvis jeg løfter mit hoved, sætter du efter mig som en løve+

og viser igen din magt over mig.

17 Du vil føre nye vidner imod mig,

blive endnu mere vred på mig

og ramme mig med modgang og ulykker.

19 Så ville det have været som om jeg aldrig havde eksisteret;

jeg var kommet direkte fra livmoderen til graven.’

20 Er mine dage ikke få?+ Bare han ville lade mig være,

vende blikket væk fra mig så jeg kunne få en smule lindring*+

21 før jeg går bort til det dybe mørkes land,*+

som jeg ikke vender tilbage fra,+

22 til landet hvor alt er sort og dystert og ligger i skygge,

hvor der ikke er nogen orden,

og hvor selv det lys der skinner, er mørke.”