Ezekiel
18 Og Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Hvad betyder det ordsprog som I citerer i Israels land: ‘Det er fædrene der har spist sure druer, men det er sønnerne der får ondt i tænderne’?+
3 ‘Så sandt jeg lever,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘I vil ikke blive ved med at bruge denne talemåde i Israel. 4 Alle sjæle* tilhører mig. Ja, både farens sjæl og sønnens sjæl tilhører mig. Det er den sjæl* der synder, der skal dø.
5 Lad os sige at en mand er retfærdig og gør hvad der er godt og rigtigt. 6 Han spiser ikke afgudsofre på bjergene;+ han ser ikke tilbedende på Israels ækle afguder;* han ligger ikke med sin næstes kone*+ og har ikke seksuelt samvær med en kvinde under hendes menstruation;+ 7 han behandler ikke nogen dårligt,+ men hvis en skyldner har givet ham noget i pant,+ giver han det tilbage til ham; han udplyndrer ikke nogen,+ men giver sin egen mad til den sultne+ og giver den nøgne tøj;+ 8 han kræver ikke rente og udbytter ikke andre,+ for han handler ikke uretfærdigt;+ han dømmer retfærdigt mellem stridende parter;+ 9 og han bliver ved med at følge mine forordninger og overholde mine bud fordi han ønsker at være trofast. En sådan mand er retfærdig og vil bevare livet,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.
10 ‘Men lad os sige at han får en søn der bliver røver+ eller morder,*+ eller som gør en af de andre ting 11 (selvom faren ikke selv har gjort nogen af disse ting) – han spiser afgudsofre på bjergene, ligger med sin næstes kone, 12 behandler de svage og de fattige dårligt,+ udplyndrer andre, undlader at give et pant tilbage, ser tilbedende på de ækle afguder,+ deltager i frastødende handlinger,+ 13 udbytter andre og kræver renter+ – den søn vil ikke bevare livet. På grund af alle de frastødende ting han har gjort, skal han helt sikkert lide døden. Hans blod vil komme over ham selv.
14 Men hvad så hvis en far har en søn der ser alle de synder faren har begået, men ikke selv begår nogen af dem selvom han ser dem? 15 Han spiser ikke afgudsofre på bjergene; han ser ikke tilbedende på Israels ækle afguder; han ligger ikke med sin næstes kone; 16 han behandler ikke nogen dårligt; han beholder ikke noget han har modtaget i pant; han udplyndrer ikke nogen; han giver sin egen mad til den sultne og giver den nøgne tøj; 17 han undertrykker ikke den fattige; han udplyndrer ikke nogen og kræver ikke rente; og han følger mine forordninger og overholder mine bud. Sådan en mand skal ikke dø på grund af det hans far har gjort. Han vil bevare livet. 18 Derimod skal hans far, der har bedraget andre, udplyndret sin bror og i det hele taget handlet forkert blandt sine landsmænd, dø på grund af sine overtrædelser.
19 Men I vil spørge: “Hvorfor skal sønnen ikke være med til at bære skylden for sin fars overtrædelse?” Eftersom sønnen har gjort det der er godt og rigtigt, har fulgt alle mine forordninger og overholdt dem, skal han bevare livet.+ 20 Det er den sjæl* der synder, der skal dø.+ En søn skal ikke bære nogen skyld på grund af den overtrædelse hans far har begået, og en far vil ikke bære nogen skyld på grund af sin søns overtrædelse. Den retfærdiges retfærdighed vil blive tilskrevet ham alene, og den ondes ondskab vil blive tilskrevet ham alene.+
21 Men hvis en der er ond, vender om fra alle de synder han har begået, følger mine forordninger og gør hvad der er godt og retfærdigt, vil han bevare livet. Han skal ikke dø.+ 22 Ingen af de overtrædelser han har begået, vil han blive krævet til regnskab for.*+ Han vil bevare livet fordi han gør det der er retfærdigt.’+
23 ‘Skulle jeg på nogen måde glæde mig over at et ondt menneske dør?’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. ‘Ville jeg ikke hellere have at han vendte om fra sin handlemåde og bevarede livet?’+
24 ‘Men hvis en der er retfærdig, giver slip på sin retfærdighed og begynder at gøre det der er forkert, alle de frastødende ting som de onde gør, vil han så bevare livet? Nej, ingen af de retfærdige gerninger han har gjort, vil blive husket.+ På grund af sin troløshed og den synd han har begået, vil han dø.+
25 Men I vil sige: “Jehova handler urimeligt.”+ Hør nu, Israels hus! Er det mig der handler urimeligt?+ Er det ikke jer der handler urimeligt?+
26 Hvis en der er retfærdig, giver slip på sin retfærdighed og begynder at gøre det der er forkert, og han derfor dør, så dør han på grund af sin egen overtrædelse.
27 Og hvis en der er ond, hører op med den ondskab han har begået, og begynder at gøre hvad der er godt og retfærdigt, vil han bevare livet.+ 28 Når han indser hvor ondt han har handlet, og vender om fra alle de overtrædelser han har begået, vil han bevare livet. Han skal ikke dø.
29 Men Israels hus vil sige: “Jehova handler urimeligt.” Hør nu, Israels hus! Er det virkelig mig der handler urimeligt?+ Er det ikke jer der handler urimeligt?’
30 ‘Derfor vil jeg dømme hver eneste af jer efter hvordan I har handlet,+ Israels hus,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. ‘Vend om, ja, vend fuldstændigt om fra alle jeres overtrædelser så de ikke bliver en snublesten der bringer skyld over jer. 31 Befri jer for alle de overtrædelser I har begået,+ og skaf jer* et nyt hjerte og en ny ånd,+ for hvorfor skulle I dø,+ Israels hus?’
32 ‘Jeg ønsker ikke nogens død,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. ‘Vend derfor om og bevar livet.’”+