Ezekiel

14 Og nogle af Israels ældste kom hen og satte sig ned foran mig.+ 2 Så kom Jehovas ord til mig: 3 “Menneskesøn, disse mænd er besluttet på at følge deres ækle afguder,* og de har lagt en snublesten for folket der får det til at synde. Skulle jeg give dem lov til at spørge mig til råds?+ 4 Sig nu til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Hvis en israelit er besluttet på at følge sine ækle afguder og anbringer en snublesten der får folket til at synde, og han derefter kommer for at søge råd hos en profet, så vil jeg, Jehova, give ham et svar der passer til hans mange ækle afguder. 5 Jeg vil vække frygt i israelitternes hjerte* fordi de alle har trukket sig væk fra mig og har fulgt deres ækle afguder.”’+

6 Sig til Israels hus: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Kom tilbage, vend jer væk fra jeres ækle afguder, og tag afstand fra alt det afskyelige I gør.+ 7 Hvis en israelit eller en udlænding der bor i Israel, fjerner sig fra mig og er besluttet på at følge sine ækle afguder og anbringer en snublesten der får folket til at synde, og derefter kommer for at søge råd hos min profet,+ så vil jeg, Jehova, personligt svare ham. 8 Jeg vil vende mig imod den mand og gøre ham til et advarende eksempel og en talemåde, og jeg vil fjerne ham fra mit folk.+ Og I skal vide at jeg er Jehova.”’

9 ‘Men hvis profeten bliver narret til at komme med et svar, er det mig, Jehova, der har narret profeten.+ Jeg vil række min hånd ud imod ham og udrydde ham af mit folk, Israel. 10 Profeten og den der spørger ham, vil være lige skyldige. De må begge bære konsekvenserne af deres synd 11 sådan at de der tilhører Israels hus, kan holde op med at fjerne sig fra mig og ikke længere vil gøre sig urene ved alle deres overtrædelser. Og så skal de være mit folk, og jeg vil være deres Gud,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

12 Og Jehovas ord kom igen til mig: 13 “Menneskesøn, hvis et land synder imod mig ved at handle illoyalt, vil jeg række min hånd ud mod det og ødelægge dets forsyning af mad,*+ og jeg vil ramme det med sult+ og udrydde både mennesker og dyr.”+ 14 “‘Selv hvis de tre mænd Noa,+ Daniel+ og Job+ var i landet, ville de kun kunne redde sig selv, på grund af deres retfærdighed,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

15 “‘Eller lad os sige at jeg lader vilde rovdyr hærge landet og gøre det mennesketomt* og jeg gør det til en ødemark som ingen tør rejse igennem på grund af de vilde dyr.+ 16 Så sandt jeg lever,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘selv hvis disse tre mænd boede der, kunne de hverken redde deres sønner eller deres døtre; kun sig selv kunne de redde, og landet ville blive lagt øde.’”

17 “‘Eller antag at jeg lader sværdet komme over det land+ og siger: “Lad et sværd hærge landet” og udrydder både mennesker og dyr.+ 18 Så sandt jeg lever,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘selv hvis disse tre mænd boede der, kunne de hverken redde deres sønner eller deres døtre; kun sig selv kunne de redde.’”

19 “‘Eller lad os sige at jeg sender en pest over landet+ og udøser min vrede over det så der flyder blod og både mennesker og dyr bliver udryddet. 20 Så sandt jeg lever,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘selv hvis Noa,+ Daniel+ og Job+ boede der, kunne de hverken redde deres sønner eller deres døtre; kun sig selv kunne de redde, på grund af deres retfærdighed.’”+

21 “Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Sådan vil det gå når jeg sender mine fire straffe*+ over Jerusalem – sværd, sult, vilde rovdyr og pest+ – for at udrydde både mennesker og dyr.+ 22 Men der vil være nogle tilbage i landet som bliver ført ud,+ både sønner og døtre. Når de kommer til jer og I får at vide hvordan de har levet, og hvad de har gjort, vil I kunne forstå den ulykke jeg bragte over Jerusalem, ja, alt det jeg lod komme over byen.’”

23 “‘Når I får at vide hvordan de har levet, og hvad de har gjort, vil I kunne forstå det, og I vil være klar over at det ikke var uden grund at jeg gjorde det jeg gjorde mod byen,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”