Anden Mosebog
10 Jehova sagde til Moses: “Gå ind til Farao, for jeg har tilladt hans og hans tjeneres hjerte at blive upåvirkeligt+ så jeg kan vise mine tegn foran ham,+ 2 og så du kan fortælle dine sønner og dine sønnesønner hvor hårdt jeg har straffet Egypten, og hvilke tegn jeg har udført blandt dem.+ Og I skal vide at jeg er Jehova.”
3 Så gik Moses og Aron ind til Farao og sagde: “Sådan har Jehova, hebræernes Gud, sagt: ‘Hvor længe vil du nægte at underordne dig under mig?+ Send mit folk bort så det kan tilbede mig. 4 Hvis du bliver ved med at nægte at sende mit folk bort, så fører jeg i morgen græshopper ind over dine grænser. 5 De skal dække jorden så man ikke kan se den. De skal æde det som haglen ikke har ødelagt, det I har tilbage, og de skal æde alle træerne der vokser på marken.+ 6 Dine huse, alle dine tjeneres huse og alle husene i Egypten vil blive fyldt med dem. Der er ikke sket noget lignende siden dine fædre og dine bedstefædre var i dette land, og indtil i dag.’”+ Så vendte han sig om og forlod Farao.
7 Derefter sagde Faraos tjenere til ham: “Hvor længe skal denne mand blive ved med at være en trussel mod* os? Send dem bort så de kan tilbede Jehova deres Gud. Er det endnu ikke gået op for dig at Egypten er blevet ødelagt?” 8 Så blev Moses og Aron ført tilbage til Farao, og han sagde til dem: “Rejs, tilbed Jehova jeres Gud. Men hvem er det egentlig der rejser?” 9 Moses svarede: “Vi vil rejse med vores unge, vores gamle, vores sønner og døtre, vores får og vores kvæg,+ for vi vil holde en højtid for Jehova.”+ 10 Han sagde til dem: “Hvis jeg nogensinde sender jer og jeres børn afsted, så er Jehova virkelig med jer!+ Det er tydeligt at I har onde bagtanker. 11 Nej! Kun jeres mænd må tage afsted for at tilbede Jehova. Det var jo det I bad om.” Derefter blev de jaget væk fra Farao.
12 Jehova sagde så til Moses: “Ræk din hånd ud over Egypten, så vil græshopperne komme ind over landet og æde alle planter i det, alt hvad haglen har efterladt.” 13 Straks rakte Moses sin stav ud over Egypten, og Jehova lod en østenvind blæse ind over landet hele dagen og hele natten. Morgenen kom, og østenvinden havde græshopperne med sig. 14 Og græshopperne kom ind over hele Egypten og slog sig ned i hele Egyptens område.+ Det var en voldsom plage.+ Der havde aldrig før været så mange græshopper, og der vil heller aldrig komme så mange igen. 15 De dækkede hele landet, og landet blev mørkt af dem; de åd alle planter i landet og alle de frugter på træerne som haglen havde efterladt. Der var intet grønt tilbage på træerne eller på markens planter i hele Egypten.
16 Så skyndte Farao sig at tilkalde Moses og Aron, og han sagde: “Jeg har syndet mod Jehova jeres Gud og mod jer. 17 Tilgiv nu min synd, bare denne ene gang, og bønfald Jehova jeres Gud om at fjerne denne dødbringende plage fra mig.” 18 Derefter forlod han* Farao og gik ud og bønfaldt Jehova.+ 19 Så lod Jehova vinden slå om til en stiv vestenvind, og den bar græshopperne bort og drev dem ud i Det Røde Hav. Der var ikke en eneste græshoppe tilbage i hele Egyptens område. 20 Men Jehova tillod at Farao gjorde sit hjerte hårdt,+ og han sendte ikke israelitterne bort.
21 Jehova sagde til Moses: “Ræk din hånd op mod himlen, så vil der komme mørke over Egypten, et mørke så tykt at man kan tage og føle på det.” 22 Straks rakte Moses hånden op mod himlen, og der kom et tæt mørke over hele Egypten i tre dage.+ 23 Egypterne kunne ikke se hinanden, og i tre dage rejste ingen sig fra det sted hvor de var; men alle israelitterne havde lys i deres boliger.+ 24 Farao tilkaldte Moses og sagde: “Rejs, tilbed Jehova.+ Det eneste I skal efterlade, er jeres får og jeres kvæg. I kan endda tage jeres børn med.” 25 Men Moses sagde: “Du må også forsyne os med dyr til slagtofre og brændofre,* som vi vil ofre til Jehova vores Gud.+ 26 Vi tager også vores hjorde med os. Vi efterlader ikke et eneste dyr,* for vi skal bruge nogle af dem til at tilbede Jehova vores Gud, og vi ved ikke hvad vi skal ofre til Jehova, før vi kommer derud.” 27 Så tillod Jehova at Farao gjorde sit hjerte hårdt, og han gik ikke med til at sende dem bort.+ 28 Farao sagde til ham: “Forsvind herfra! Prøv ikke at træde frem for mig igen, for den dag du gør det, skal du dø.” 29 Til det sagde Moses: “Som du vil. Jeg vil ikke prøve at træde frem for dig igen.”