Hoseas
du skal ikke juble ligesom folkeslagene,
Du har elsket den løn du har fået som prostitueret på hver eneste tærskeplads.+
3 De skal ikke blive boende i Jehovas land.+
Efraim skal tilbage til Egypten,
og i Assyrien vil de spise uren mad.+
4 De skal ikke længere udgyde vinofre for Jehova.+
Han vil ikke glæde sig over deres ofre,+
der er som sorgens brød.
Alle der spiser det, vil blive urene.
Deres brød er kun til dem selv,
det vil ikke komme ind i Jehovas hus.
6 De bliver nødt til at flygte på grund af ødelæggelsen.+
Egypten vil samle dem,+ og Memphis vil begrave dem.+
Deres kostbare sølvting vil blive overgroet af nælder,
og deres telte vil være fyldt med tornebuske.
Deres profet vil blive afsløret som tåbelig, manden der hævder at være inspireret, som vanvittig.
Fordi jeres synd er så stor, vil modstanden mod jer også være stor.”
8 Engang holdt Efraims vagtpost+ sig til min Gud.+
Men nu er alle hans profeters+ veje som fuglefælder;
der er fjendskab i hans Guds hus.
9 De er sunket dybt i deres fordærv, som i Gibeas dage.+
Han vil huske det forkerte de har gjort, og straffe dem for deres synder.+
10 “Da jeg fandt Israel, var det som at finde druer i ørkenen,+
jeg så jeres forfædre som de første figner på et figentræ.
Men de gik til Baal-Peor;+
de viede sig til den ækle afgud,+
og de blev lige så afskyelige som den de elskede.
Ja, ulykken skal ramme dem når jeg vender mig væk fra dem!+
13 Efraim var som Tyrus for mig, plantet på en skøn eng.+
Nu må Efraim føre sine sønner til slagtning.”
14 Jehova, giv dem det du skal give dem
– lad kvinderne abortere, og lad ikke deres bryster give mælk.*
15 “Al deres ondskab viste de i Gilgal,+ og dér kom jeg til at hade dem.
Jeg vil drive dem bort fra mit hus på grund af deres onde handlinger.+
Jeg vil ikke længere elske dem;+
alle deres fyrster er stædige.
16 Efraim vil blive slået ned.+
Deres rod vil tørre ud, og de vil ikke bære frugt.
Og hvis de alligevel føder, vil jeg dræbe deres elskede børn.”